Danmarks rigeste familie Kirk Kristiansen vil bygge mere end Lego-huse og køber sig nu for cirka tre milliarder kroner ind i den svenske byggevareproducent Välinge Group, der producerer bl.a. laminatgulve.

Det er Lego-familiens pengetank, Kirkbi, der køber 49,8 pct. af aktierne i selskabet fra den store amerikanske kapitalfond Kohlberg, Kravis & Roberts (KKR). Kirkbi bliver medejer af virksomheden sammen med den oprindelige stifterfamilie.