Metallica er tilbage. For to måneder siden udkom gruppens tiende album »Hardwired... to Self-Destruct«, og fredag aften fylder metal-giganterne for første gange Københavns nye multiarena i Ørestad med horder af rockfans, buldrende trommer og episke guitarsoli.

Men selvom det er knap ni år siden, Metallica sidst udsendte et album i form »Death Magnetic« (2008), har de aldrig rigtig været væk. I modsætning til stort set alle andre fra 80er-generation af heavy-bands, er efterspørgslen på Metallica stadig massiv verden over. Alene i Danmark har gruppen spillet otte koncerter siden 2009, og ved siden af de mange store koncerter har James Hetfield, Lars Ulrich, Kirk Hammett og Rob Trujillo også haft tid til at agere backingband på det universelt udskældte Lou Reed-album »Lulu« (2011) samt producere iMax-koncert/thrilleren »Through The Never« (2013).