Onsdag lancerede Venstre den største kampagne siden valget. I alle landsdækkende dagblade, på sociale medier og på gader har man kunnet se plakater med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og sloganet: »75 mia. kr. ekstra til velfærd«.

Kampagnen går på, at dansk velfærd i perioden fra 2001 til 2017 har fået tilført 75 mia. kr. ekstra – altså i en periode på 17 år, hvor Venstre har haft regeringsansvaret i 13 af dem.