Der bliver ikke mange penge at gøre godt med, når det politisk så afgørende slag om næste års finanslov fløjtes op af regeringen i slutningen af september.

Sådan lyder det nu fra statsminister­ Lars Løkke Rasmussen (V), som i et interview med Berlingske kridter banen op til en stram finanslov.

Før valget bebudede statsministeren, at han ville gennemføre et kasse­eftersyn, der skulle skabe overblik over »ubetalte regninger« fra den tidligere regering.

Og det er i arbejdet med det kasse­eftersyn, det »desværre« allerede nu ser ud til, at »stillingen for den offentlige økonomi er værre, end jeg havde forventet«, siger Lars Løkke Rasmussen.

»Det kan komme til at betyde, at vi skal kæmpe en brav kamp for over­hovedet at holde os inden for budgetreglerne. Det var ikke ligefrem det, den tidligere regering gav udtryk for – og det kan komme til at betyde, at vi kan gøre mindre i 2016, end vi gerne ville.«

De budgetregler, Lars Løkke taler om, sætter en grænse for, hvor store underskud, der må være på de offentlige finanser­.

Det endelige resultat af kasse­eftersynet vil blive fremlagt senere i august. Allerede nu har det dog ifølge statsministeren vist sig, at den tidligere regering har sat for mange offentlige investeringer i gang i forhold til, hvad der er råd til.

Derudover nævner Lars Løkke Rasmussen det meget omtalte milliardhul i den såkaldte Togfond, der skal investere 28,5 mia. kr. i den danske togdrift, som et problem der skal håndteres. Hullet, som tænketanken Kraka tidligere har opgjort til 18 mia. kr., er opstået, fordi olieprisen er lavere end ventet.

Også knap 4,5 mia. kr. i manglende støttekroner fra EU-Kommissionen til Femern Belt nævnes af statsministeren som en udfordring.

Centrale kilder i regeringstoppen udlægger Løkkes udtalelser som en forventningsafstemning til både vælgere og regeringens støttepartier, der alle har bebudet, at de vil tage udgiftskrævende forslag med, når der skal forhandles finanslov.

Da Berlingske spørger Lars Løkke, om han er klar til at imødekomme kravet fra Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om at fastfryse den stigende grundskyld, henviser Løkke da også til kasseeftersynet.

»Jeg er ikke i en situation, hvor jeg kan sige, at vi skal gøre noget, der koster penge. For jeg ved slet ikke, om pengene er der,« siger Løkke.

»Før vi begynder at træffe beslutninger på det ene, andet eller tredje område, som trækker betalinger med sig, så er vi nødt til at gøre boet op først. Og der er desværre en del, som tyder på, at der er nogle udfordringer, som har været holdt i skuffen,« fortsætter statsministeren, som dog gør det klart, at han godt ved, der skal 90 mandater til at få vedtaget en finanslov.

Støttepartier sænker ikke ambitioner

Advarslen om økonomisk smalhals får da heller ikke Løkkes støttepartier til at sænke ambitionsniveauet. K-formand Søren Pape Poulsen påpeger, at man politisk sagtens kan træffe beslutning om at finde penge. Eksempelvis ved at indføre offentlig nulvækst, som kan finansiere et stop for grundskylden.

»Det der med, om der er penge eller ej, afhænger af vilje. Vi synes, det er vigtigere, at folk ikke jages fra hus og hjem af stigende grundskyld, end at man gør den offentlige sektor bevidstløst større.«

Samme melding kommer fra LA-formand Anders Samuelsen:

»Det er vigtigt at få fortalt meget klart til Lars Løkke, at det ikke behøver være sådan, at man først bruger alle de penge, der skal til i den offentlige sektor, og bagefter finder ud af, hvad der er tilbage til borgerne,« siger Samuelsen, som mener, at prioriteringen bør vendes­ om:

»Finansloven bliver den første test på, om vi har fået et borgerlig-liberalt flertal eller stadig har et midterorienteret flertal, der er mere fokuseret på størrelsen af den offentlige sektor end borgernes mulighed for at leve det liv, de ønsker.«

For DFs finansordfører, René Christensen, ændrer Løkkes melding intet.

»Vi har selvfølgelig vores ønsker med alligevel. Hvis man kigger ud over Danmarkskortet, er det tydeligt, der er brug for et kæmpe løft både på sundheds- og ældreområdet og omkring vores politi. Den kamp vil vi stadig kæmpe, når der skal forhandles finanslov,« siger han.

Professor: Klassisk drilleri

Socialdemokraternes finansordfører, Benny Engelbrecht, afviser klart, at SR-regeringen efterlod ubetalte regninger­.

»Derfor mener jeg, det er forkert af Lars Løkke at bruge os som undskyldning for, at han ikke kan gennemføre ting, som han har lovet,« siger Engelbrecht­.

Økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet tolker da også statsministerens udmelding som mere politisk end økonomisk og kalder det »rituelt« at lave et kasse­eftersyn, der ender med at vise, at forgængeren efterlod ubetalte regninger. Det samme gjorde Thorning-regeringen, da den vandt magten i 2011 – her var hullet fra VK-regeringen to mia. kr., lød det.

»Hvis man går tingene efter med en tættekam, kan man formentlig altid finde noget, der ikke er betalt. Uanset hvad skal der ikke meget variation i eksempelvis selskabsskat eller pensions­afkastskat til, før det kan dække de ubetalte regninger,« siger professoren.