Regeringen »foregøgler« danskerne, at den har styr på økonomien, for sandheden er, at den »systematisk« undlader at finde finansiering til sine forslag for i stedet at skubbe en større milliardregning til efter valget.
Den krasse anklage kommer fra manden, der om senest et halvt år kan overtage ansvaret for det hele, nemlig Venstres formand Lars Løkke Rasmussen.
Over en længere periode har han samlet til bunke med eksempler på, at regeringen er en tand »for smart« ved i hans øjne at score politiske point her og nu på populære beslutninger uden samtidig at tage de svære beslutninger om, hvordan »regningen skal betales«. Eksemplerne er nu så mange, at der tegner sig et »mønster«, lyder det fra Lars Løkke Rasmussen i et interview med Berlingske.
»Den her regering kom til verden ved at føre folk bag lyset med nogle fantasiregnestykker, der viste, at man kunne finansiere mere velfærd, hvis man blot fulgte deres opskrift. Men deres regnestykke havde kun det ene formål at skaffe dem adgang til regeringskontorerne. Straks, de sad der, faldt det hele fra hinanden, fordi der manglede mellem 22 og 39 milliarder kroner. Nu nærmer vi os et valg, og så gentager mønstret sig. Man forsøger igen at føre danskerne bag lyset ved at tegne et billede af, at man har styr på økonomien, men i virkeligheden sender regeringen en kæmpe regning hen over valgdatoen,« siger han.
De 11 punkter
Konkret har Venstre samlet 11 »ubetalte regninger« i et kort notat. Punkterne spænder vidt over en række politikområder, og Venstre erkender selv, at nogle af dem er sværere at sætte præcise beløb på end andre.
Men partiet mener, at regeringen helt sikkert har skubbet regninger for samlet set mere end fem milliarder kroner frem til næste valgperiode, altså årene fra 2016 til 2019.
Årsagen er, at regeringen har udskudt en regning for en reform af elmarkedet til næste år (en mia. kr.), at den først vil finansiere store dele af sit antiterrorudspil under efterårets finanslovforhandlinger (417 mio. kr. over tre år), at den først i 2016 vil sætte adresse på de millioner, den har taget fra Afghanistan-stragien i år (64 mio. kr.), at den mangler at finde besparelser på Undervisningsministeriets budget (1,287 mia. kr.), og at der mangler at blive fundet besparelser på beredskabet (750 mio. kr.).
Til sidst har regeringen bebudet, at den vil finde en løsning på, at afgiftsfritagelsen for el- og brintbiler udløber ved årets udgang. Hvordan, det præcist skal ske, har regeringen dog ikke fremlagt bud på endnu, men Venstre medtager det alligevel allerede nu som en ubetalt regning over tre år på 1,6 milliarder kroner, hvilket er prisen, hvis man fortsætter den nuværende ordning.
To af de politiske aftaler, hvor Venstre beskylder regeringen for at skubbe regningen, har partiet dog selv været med til at lave – nemlig aftalen om besparelser på beredskabet samt aftalen om besparelser på Undervisningsministeriets budget. Direkte adspurgt, om partiet så overhovedet er bedre selv, svarer Lars Løkke Rasmussen:
»Det er rigtigt, at der er en lillebitte del på den liste, som vi selv bærer et medansvar for. Men vi har under alle forhandlinger med regeringen haft den ambition, at vi skulle finansiere tingene,« siger han og peger på, at antiterrorforhandlingerne med regeringen af samme grund foreløbig er strandet.
»Langt under niveau«
Den køber man dog ikke i regeringen, hvor finansminister Bjarne Corydon (S) taler om et angreb »langt under niveau fra en politiker, man normalt trods politiske uenigheder må have respekt for«.
»Det er helt usagligt, hvad Venstre lægger frem. Nogle af de udgifter, de peger på, er slet ikke aktuelle at finansiere lige nu, og nogle af de andre har de selv været med til velvilligt at aftale med regeringen. Så det er bare noget makværk, som er lavet for at dække over, at man ikke selv kan give sammenhængende svar på alt det, man går og foreslår,« siger Corydon.
Han påpeger også, at der ifølge regeringens såkaldte kasseeftersyn var et hul på to milliarder kroner, da den overtog ansvaret fra Lars Løkke Rasmussens regering.
»Og det måtte vi så håndtere. Men der vil ikke være den slags regninger for den næste regering, uanset hvilken farve den har,« siger Corydon.
Udover de regninger, Venstre allerede nu sætter beløb på, peger partiet dog også på en række potentielle regninger, som kan gøre beløbet på de fem milliarder langt større.
Eksempelvis er der i finanslovsaftalen for 2015 alene afsat penge til de øgede asyludgifter i 2015, men finansieringen tager ikke højde for, at tilstrømningen af asylansøgere kan fortsætte i de kommende år. Derudover mangler regeringen at udmønte 500 mio. kr. af besparelsen på udviklingsbistanden i 2015, som i stedet skal gå til asylansøgere. Dette vil regeringen først gøre i efteråret 2015, hvis det bliver nødvendigt.
»Regeringen lægger ligesom til grund, at problemet er væk efter et år, at freden lægger sig over Syrien, og at folk rejser hjem igen. Men der er jo ikke én, der tror på, at de rekordmange flygtnige fra Syrien, vi tog ind sidste år, sådan bare rejser ud igen, og at der ikke senere vil blive søgt om familiesammenføringer,« siger Lars Løkke Rasmussen.
Men vi ved jo endnu ikke, hvor mange asylansøgere, der ender med at komme i år. Ville du som statsminister have afsat penge til et antal flygtninge, vi endnu ikke kender?
»Jeg ville for det første have ført en helt anden udlændingepolitik. Men den engangsfinansiering, de finder i ulandsbistanden, er jo ikke engang udmøntet endnu. De siger så, at det kigger vi på til efteråret, og det er jo med det sigte, at der skal afholdes valg inden, og så må vi snakke om det bagefter. Hele den måde, man har drøftet problemstillingerne omkring udlændingepolitikken, er et vidnesbyrd om, hvordan man skubber problemerne hen over et folketingsvalg,« svarer Løkke.
Også her afviser finansminister Bjarne Corydon dog klart kritikken.
»Man finansierer jo asyludgifterne i takt med, at man skønner over antallet af ansøgere. Sådan har det altid været, og sådan vil det også være fremover. Vi har fuldt ud dækket regningen fra vores forventning om, at der ville komme ganske mange, og nu ser det sågar ud til, at der kommer noget færre, end vi havde regnet med. Så også der har vi udvist en meget høj grad af forsigtighed,« siger han.
Milliardhul i Togfonden
Et andet punkt på Venstres liste er regeringens stort anlagte »Togfond DK«, der indeholder investeringer i togdriften for langt over 28 milliarder kroner. Pengene findes med en engangsindtægt fra en øget beskatning af Nordsø-olien, men på grund af den lave oliepris, er der sået voldsom tvivl om den finansieringsmodel.
Tænketanken Kraka har således regnet sig frem til, at Togfonden nu har et hul, der beløber sig til op mod 18 milliarder kroner. Som modsvar har regeringen sagt, at den løbende vil finde eventuelt manglende penge, når den skal tilrettelægge den økonomiske politik.
Tilsvarende falder det Lars Løkke Rasmussen for brystet, at regeringen har besluttet at give flygtninge ret til fuld folkepension, hvilket på længere sigt vil koste 90 millioner kroner om året. Regeringen har dog kun afsat penge til det frem til år 2018 og vil herefter »afholde udgifterne inden for de samlede udgiftsrammer«.
Ifølge økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet vil der altid være nogle »uløste ting, når regeringsmagten skifter«, men denne regering ser »umiddelbart« ud til at gå til valg med nogle større udeståender end normalt på grund af bl.a. hullet i Togfonden.
»Og det ville selvfølgelig se pænest ud, hvis man ryddede op efter sig, inden magten eventuelt skal skifte. På den anden side har man ikke det store incitament til at gøre det,« siger han.
Tilbage i regeringen mener finansminister Bjarne Corydon, at det, der gør Løkkes angreb »ekstra groft«, er, at Venstre går til valg på et såkaldt udgiftsstop, der skal sikre, at den offentlige sektor ikke vokser sig større, end den er i dag.
»Derfor vender alt det, som Løkke siger, tilbage til ham selv. For det er ham, der lægger op til at køre med nulvækst, og når man gerne vil det, så har man netop ikke mulighed for at håndtere udgifter og regninger af den karakter, som vi her diskuterer,« siger han.