Lad mig starte med at slå én ting fast: Jeg går ind for en palæstinensisk stat, jeg er imod bosættelser på Vestbredden, og jeg ønsker, at sikkerhedsmuren mellem Israel og de palæstinensiske områder bliver fjernet.

Når det er sagt, så må jeg sige, at jeg ikke forstår venstrefløjens og den arabiske verdens konstante negative fokus på Israel.

Eller jo, den arabiske verdens fokus forstår jeg faktisk godt. Det handler om, at palæstinenserne er muslimer. For var det ikke tilfældet, så var der ikke en sjæl blandt de korrupte arabiske regimer, der havde værdiget dem så meget som et sekunds interesse. Er man i tvivl om det, kan man bare se på, hvordan diverse ikke-muslimske mindretal bliver behandlet rundt omkring i Mellemøstens diktaturstater. Desuden er det jo en kendt sag, at despoterne i de lande elsker at tale om Israel, da det fjerner fokus fra deres egne fejlslagne stater.

Venstrefløjens ensidige kritiske fokus er derimod mere mærkværdig. Især når de insisterer på, at Israel er den stærke part.

Hamas og jøderne

Israel er mindre end Jylland. Der bor ganske få millioner mennesker, og det er omgivet af lande, der helst så verdens eneste jødiske stat blive pulveriseret, ja, atommagten Iran har sågar truet med det.

Israel kan med rette kritiseres for overdreven brug af magt i visse sammenhænge, men de står også over for en modstander, Hamas, der i årtier udelukkende er gået bevidst efter at slå så mange civile jøder ihjel som muligt. Enten via hundredvis af selvmordsattentater på børn, kvinder og gamle, eller ved fejt at gemme sig på skoler og hospitaler og skyde raketter af mod tilfældige civile mål.

Hamas mener slet ikke, at jøderne har ret til en stat, de benægter holocaust, og står for alt andet end de værdier, venstrefløjen traditionelt støtter. Det gælder ligestilling, homoseksuelles rettigheder, religiøs frihed osv.

Helt komisk bliver den overdrevne fokus som venstrefløjen har på al Naqba, »Katastrofen«, som er blevet markeret i denne uge, især af Enhedslisten og Alternativet. Al Naqba omhandler den tragedie, hvor mange arabere måtte forlade Israel.

Fint nok, hvis nogen vil markere det. Men hvad med alle de jøder, der historisk er blevet fordrevet fra Mellemøsten? Fra Irak? Fra Egypten? Samme skæbne som mange kristne også udsættes for i vores samtid. Hvorfor er der ingen fokus på det?

Og hvad med den udbredte antisemitisme vi ser rundt omkring i Europa, der desværre har fået mange jøder til at flytte til Israel, fordi de ikke kan være i fred pga. udbredt jødehad i visse indvandrerkredse.

De ting gør, at jeg bestemt hverken ser verdens få millioner jøder, og den eneste stat i verden, hvor de ikke udgør et mindretal, som nogen stærk part overhovedet.

Tværtimod er både Israel og verdens jøder under et voldsomt pres, som alle burde havde en forståelse for, især når man tilhører venstrefløjen.