Landmændenes brancheorganisation Landbrug og Fødevarer melder sig nu i koret, der kræver forlængede statsgarantier til banksektoren.

Forligskredsen bag bankpakkerne skal i dag drøfte ændringer af reglerne, og netop mindre landbrugsbanker er blandt de mest pressede.

Ønsket om forlængede statsgarantier har tidligere været fremført af bl.a. Bent Naur, der er formand for de mindre bankers organisation, Lokale Pengeinstitutter, men politisk er det fortsat et kontroversielt synspunkt. Både økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) og de ledende oppositionspartier har afvist at sætte flere skattekroner på spil i banksektoren, mens Nationalbanken direkte har advaret mod at forlænge det statslige sikkerhedsnet ud over den nuværende frist i sommeren 2013.

Når landbruget blander sig i det opgør, skyldes det, at investeringerne i landbruget nu har nået det laveste niveau i ti år og en del af forklaringen er, at selv sunde landbrug ikke kan låne penge. Det fremgår af et notat fra Landbrug og Fødevarer, der bliver offentliggjort i næste uge.

»Vi kan konstatere, at der er sket en opbremsning i landbrugets gældstagning, og det er godt. Men det dækker også over, at der er sket et stop for landbrugets investeringer. Det er et problem, når landbrug med en sund økonomi ikke kan låne til fornuftige investeringer, fordi en hel sektor er brændemærket, og det kan skade konkurrenceevnen,« siger Lone Saaby, erhvervspolitisk direktør i Landbrug og Fødevarer.

De begrænsede lånemuligheder får Landbrug og Fødevarer til at foreslå både forlængede statsgarantier til bankerne og en likviditetsordning, der kan understøtte bankfusioner.

»Vi bliver nødt til at skabe mere sikkerhed for, at de lokale banker også fremadrettet kan opnå funding, så de fortsat kan finansiere og skabe udvikling i landbruget og andre virksomheder tæt på de lokale banker. Mange mindre banker er i dag tvunget til at sige nej til alle udlån til landbruget, enten fordi de selv har vanskeligt ved at fremskaffe den nødvendige likviditet, eller fordi de er tvunget til at slanke balancen. På den måde bliver det vanskeligt selv for sunde og gode projekter at opnå finansiering,« siger Lone Saaby.

Investeringerne i landbruget er kraftigt faldende, og nettoinvesteringen er negativ, hvilket er en tendens, der vil fortsætte også i år. Det konkluderer Landbrug og Fødevarers årlige undersøgelse af gælds- og renteforholdende i sektoren.

Undersøgelsen viser samtidig, at mange banker helt har lukket for udlån til nyinvesteringer og for nye landbrugskunder. Enkelte banker vil endda helt afvikle udlån til landbruget, hvilket ifølge undersøgelsen gælder bl.a. Alm. Brand Bank og resterne af de krakkede banker i Finansiel Stabilitet.

Opbremsningen i udlån til landbruget har været en realitet siden kriseåret 2008, hvor jordpriserne toppede i, hvad Finanstilsynet kalder en prisboble. Undersøgelsen viser også, at mange landbrug fortsat er kriseramte, og at 5,8 pct. af helårsbrugene er teknisk insolvente.

Når landbrugets krise i høj grad skyldes overinvesteringer under højkonjunkturen, er det så ikke meget fornuftigt, at bankerne nu holder igen?

»Det er helt forståeligt, hver kriseramt bedrift har sin egen historie: Det kan være mælkeproducenter, der investerede i nyt produktionsapparat lige før krisen, landmænd, som har engageret sig i tabsgivende finansielle aktiviteter såsom schweizerfranc eller unge, nyetablerede landmænd, som købte på toppen. Men hvis en landmand i mange år har vist, at han kan tjene penge, og han har en fornuftig business case, så skal han jo kunne låne penge,« siger Lone Saaby.

Hun betegner situationen som en egentlig kreditklemme for landbruget:

»Det er ikke i samfundets interesse, når selv veldrevne landbrug f.eks. ikke kan få finansieret køb af nødlidende brug, fordi det nødlidende brug har en anden finansiel partner end den økonomisk stærke bedrift. Når nødlidende brug ikke bliver handlet og kan skifte bank, så bliver forholdene selvforstærkende,« siger Lone Saaby.