Mange medier har undervejs i de offentlige overenskomstforhandlinger bragt målinger, som viser folkelig opbakning til fagbevægelsens side.

Der er ikke mindst sympati for kravet om mere i løn til offentligt ansatte som f.eks. sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, og om det kan man mene, hvad man vil.