Endnu en gang har lærerne og Kommunernes Landsforening (KL) fundet et stridspunkt i konflikten om lærernes arbejdstidsregler. Denne gang er lærerne bekymrede over en formulering om lærernes undervisningsandel i KLs budgetvejledning for 2014, som er sendt ud til forvaltningerne i landets 98 kommuner.

I vejledningen står blandt andet, at det kan være nødvendigt, »at politikerne som et led i budgetvedtagelsen for 2014 tager eksplicit stilling til en gennemsnitlig undervisningsandel hos lærerne. Undervisningsandelen bliver samtidig et pejlemærke for skolelederne i arbejdstilrettelæggelsen på den enkelte skole«.

Konflikten handler i bund og grund om ledelsesretten på skolerne, og formuleringen i budgetvejledningen har fået lærerne til at stejle over, at undervisningsandelen efter deres opfattelse skal fastsættes politisk, og at det nu står »sort på hvidt i budgetvejledningen«, at skolelederne skal sørge for, at lærerne bruger mere af deres arbejdstid på undervisning.

Frygter politisk fastsat mål
»Udadtil prøver man at tegne et billede af, at nu skal skolelederne sidde og kvalificeret forholde sig til, hvor meget forberedelsestid den enkelte lærer skal have. Men nej, skolelederne får den bundne opgave at sikre, at alle lærerne kommer til at undervise mere,« siger formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen.

Lærerne stejler især over, at finansieringen af regeringens kommende folkeskolereform er afhængig af, at lærerne underviser flere timer, og det hænger tæt sammen med KLs krav om at ændre arbejdstidsreglerne. Derfor frygter lærerne, at skolelederne blot skal leve op til et politisk fastsat mål for, hvor meget lærerne skal undervise.

Cheføkonom i KL Jan Olsen maner dog til ro og fastslår, at kommunalbestyrelserne i landets kommuner altid skal have et pejlemærke for undervisningsandelen, når de vedtager deres budgetter, og at det er derfor, KL har taget det med i vejledningen, som udsendes hvert år. Han kan »ikke genkende Anders Bondo Christensens bekymring«.

»Det er ikke det samme som, at man dermed dikterer, hvad den enkelte skoleleder skal gøre. Hvis vi nu antager, at regeringens folkeskolereform vedtages, så er man nødt til rundt omkring ude i kommunerne at lægge et budget efter flere undervisningstimer. Ellers hænger det jo ikke økonomisk sammen. Det beder vi blot kommunerne om at være opmærksomme på,« forklarer Jan Olsen.

Pejlemærke frem for juridisk krav
Kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch hæfter sig især ved, at der er tale om, at undervisningsandelen bliver et »pejlemærke« og ikke et juridisk bindende krav.

»Lærerne reagerer jo så selvfølgelig på, at det pejlemærke højst sandsynligt kommer til at være på flere undervisningstimer end i dag. Men det er jo netop bare en vejledning,« siger han og fortsætter:

»De frygter, at man bare vil presse citronen mere og mere og kræve flere undervisningstimer ud af lærerne i den samme arbejdstid, så der bliver mindre tid til forberedelse.«