Sexede kvinder tæver robotter. Og samuraier. Og zombier.

Det er sådan set, hvad »Sucker Punch« handler om, og det er lige så langt ude, som det lyder. Men denne hidsigt hæmningsløse film er instrueret af Zack Snyder, der med værker som »300« og »Watchmen« har demonstreret en flamboyant flair for slagkraftige visuelle effekter, og det talent dyrker han i høj grad også i den nye film, som derfor bliver til kulørt kitsch på højt niveau.

Historien begynder med, at pigen Babydoll mister sin mor og af sin onde stedfar tvangsanbringes på en skummel mental institution. Den viser sig også at fungere som luksusbordel – i hvert tilfælde i Babydolls fantasi og dermed i tilskuerens – men den er stadig en slags fængsel, og sammen med fire andre unge kvindelige patienter (der helt klart hader at gå alt for varmt påklædt) planlægger Babydoll at flygte.

Hun distraherer fangevogterne ved at danse, idet hver dans skaber et actionmættet eventyr, hvor de fem nu svært bevæbnede kvinder kæmper mod kolossale robot-samuraier og den slags, mens alting eksploderer og styrter i grus omkring dem. I disse afsnit ligner filmen et avanceret computerspil og er helt ustyrlig i sin vilde vold, men samtidig forbliver »Sucker Punch« en listig leg med virkelighed og fantasi, så filmen appellerer til både drengerøve og mere sofistikerede tilskuere. Det er ret smart fundet på.

Emily Browning som Babydoll ligner Paris Hilton, men der er masser af girl power i filmen, der tydeligt har hentet inspiration i Quentin Tarantinos »Kill Bill«. Zack Snyder er imidlertid en endnu mere virtuos instruktør end Tarantino, og nok kan »Sucker Punch« siges at overdrive sine effekter og at appellere til en relativt tarvelig smag, men den gør det på en umanerligt underholdende facon.