Robert Spitzer, der døde juledag 83 år gammel, beskrives af kolleger som en af sin tids mest indflydelsesrige psykiatere.

Han tilskrives for en stor del æren for den moderne holdning til diagnosticering og beskrivelse af sindssygdomme. Ikke mindst har han spillet en rolle for at ændre opfattelsen af homoseksualitet - ikke kun i lægekredse, men i den bredere samfundsdebat i USA.

I maj 1974 holdt homoseksualitet op med at være en sindssygdom i USA. Det skete med udgivelsen af en ny udgave af de amerikanske psykiateres store »bibel« over sygdomsbeskrivelser, DSM, hvor homoseksualitet siden den første samlede udgivelse i 1952 ellers stod anført som en sociopatisk personlighedsforstyrrelse. I 1974 blev i stedet optaget en diagnose med seksuelle forstyrrelser, der ikke direkte nævnte homoseksualitet.

I starten af 70'erne havde Robert Spitzer i en videnskabelig artikel  sammen med en kollega spiddet den daværende DSM, som han hævdede var et ubrugeligt værktøj for langt de fleste diagnoser, fordi to psykiatere sjældent ville få samme resultat ud af at bruge den på samme patient.

Svitzer blev gjort til formand for - og var i høj grad den drivende kraft bag  - den fjerde udgive af DSM, Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders. Den udkom i 1980 og med den indførte han nye metoder i »psykometrien« - beskrivelsen og målingen af psykiske lidelser - som var hans egentlige forskningsfelt.

Fra sin professorstilling på Columbia-universitetet arbejdede Svitzer på at indføre en mere empirisk og mindre teoretisk metode i diagnosticeringen af sindslidelser, som lagde mere vægt på den måde patienten oplevede sygdommen og blev påvirket af den, end på den måde lægerne og samtiden opfattede det normale og raske sind. Blandt andet derfor kunne homoseksualitet ikke være en sygdom, fordi så mange bøsser og lesbiske levede et velfungerende og endda ligefrem lykkeligt liv samtidig med at deres kønsdrift var rettet mod mennesker af samme køn.

Hans indflydelse på DSM gjorde ham til »langt den mest indflydelsesrige psykiater i sin tid,«  sagde Allan Frances, redaktør af den seneste udgave af den seneste udgave af DSM til New York Times.

Ændringen af holdningen til homoseksualitet var ikke udelukkende Svitzers fortjeneste, og Svitzers indsats var på ingen måde koncentreret om homoseksualitet, men om reformation af psykometrien. Han var ikke desto mindre i mange år en helt for den opblomstrende homo-aktivisme, som tidligt i 70'erne oplevede hans åbne videnskabelige indstilling som en stor gevinst.

I 2001 kom Svitzer imidlertid i stærk modvind med offentliggørelsen af en undersøgelse, der viste, at et terapiforløb kunne »omvende« homoseksuelle, der selv ønskede det, til velfungerende heteroseksuelle. I 2012 trak Svitzer dog undersøgelsen tilbage og gav en uforbeholden undskyldning til homo-miljøet for sine resultater, som han senere fandt var fejlbehæftede.