Det kræver sin kvinde at stå ved, hvem man er. I livet, samfundet og ikke mindst i popmusikkens glittede verden. Særligt hvis man ikke ligner og lyder som gennemsnittet. For hvordan man end vender og drejer det, så er musikkens verden domineret af mænd. Og i en tid, hvor de urbane genrer og særligt hiphoppen sidder tungt på toppen af hitlisterne, er tendensen kun blevet endnu mere udtalt.
Men der er dog undtagelser. For selv om poppens verden stadig er befolket af musikalsk metervare, har der samtidig været en mod-bevægelse. Store mainstream-kunstnere som Beyoncé og Solange Knowles, Kendrick Lamar og Frank Ocean har på hver sin måde politiseret poppens arena og gjort den til en kulturel kampplads for størrelser som seksuel og kropslig frigørelse, kønslig repræsentation og racepolitiske spørgsmål. Som en musikalsk spejling af modstandsbevægelser som #BlackLivesMatter og #MeToo.
