London. Den britiske oppositionsleder, Jeremy Corbyn, som lørdag blev genvalgt som partiformand i arbejderpartiet Labour, efterlyser, at parlamentet i London bør være fuldt oplyst om regeringens strategi for udtræden af EU.
Den konservative premierminister, Theresa May, har tilkendegivet, at parlamentet vil spille en rolle ved Storbritanniens exit fra EU.
Men hun har understreget, at hun leder forhandlingerne, og at hun træffer de endelige beslutninger om, hvilke aftaler briterne indgår med Bruxelles.
Til et spørgsmål fra BBC om, hvorvidt denne udvikling er demokratisk, siger Corbyn:
- Jeg mener ikke, at det er demokratisk, og jeg mener slet ikke, det vil være til at gennemføre på den måde.
/ritzau/Reuters
Del: