Da den unge komponist Carl Nielsen 2. marts 1891 kom hjem fra et selskab hos en ven i Paris skrev han i sin dagbog: »Frøken Brodersen er egenlig meget kjøn. Kom hjem kl. 2.«
Henover de næste to uger går den unge Anne Marie Brodersen imidlertid fra at være »meget køn« til at blive »hende for hvem jeg hele Tiden havde havt en hél Skala af Følelser og vi ville leve Livet sammen, blive lykkelige og Intet skal faa mig til at tvivle mere,« som Carl Nielsen selv formulerer det i dagbogen den 16. marts.
Anne Marie Carl-Nielsen – som hun bliver til cirka en måned efter parrets passionerede møde – er Danmarks første kvindelige billedhugger i den store skala.
Hun er kommet til København i 1882 for at studere kunst og debuterer to år efter på den anerkendte Forårsudstilling på Charlottenborg. Få år før hun møder sin kommende mand, har hun fået guldmedaljen for et par dyreskulpturer på Verdensudstillingen i Paris.
Anne Marie Carl-Nielsen er en determineret kunstner på et tidspunkt, hvor det hverv ikke er ukompliceret for kvinder. En vis Anna Ancher blev for eksempel anbefalet af sin lærer at sende malerkassen til havs, da hun blev gift med Michael Ancher.
Dramatikeren Vivian Nielsen har skrevet stykket »Anne Marie gift Carl-Nielsen«, som har premiere på Mungo Park Kolding i slutningen af marts. Hun siger om billedhuggerinden:
»Anne Marie Carl-Nielsen er enormt handlekraftig. Men også blind på en lidt skøn måde. Hun kan være hensynsløs og nærmest egoistisk, men det ser hun ikke selv, før hun har udløst krise i ægteskabet og børnene står svigtede tilbage.«
Et af Danmarks første ligestillede par
Anne Marie Carl-Nielsen forfølger sine kunstneriske ambitioner og er derfor ofte bortrejst fra hjemmet, fra manden og børnene – det var ikke normal praksis i starten af 1900-tallet, og kunstnerparret har et turbulent ægteskab med utroskab og fravær. Men respekten for hinandens arbejde bevarer de.
»Det var meget tydeligt for mig allerede fra første møde på teatret, at stykket ville komme til at handle om parforholdet. Anne Marie og Carl Nielsen er et af Danmarks første ligestillede par. De forsøger hele tiden at få karrieren og arbejdet til at svinge med den romantiske kærlighed,« siger Vivian Nielsen om arbejdet.
»Når det drejer sig om personer, der har levet, så er det interessante for mig at se, hvad essensen af deres liv er. Det handler ikke så meget om skandalerne eller alle de små detaljer i deres liv. Men om at undersøge essensen af deres liv og hvordan det hænger sammen dramaturgisk.«
»Jeg forsøger at forholde mig til mennesket, men på dramaturgiens præmisser. På den måde går jeg til det at skrive om en person, som jeg gjorde det med en rolle, dengang jeg var skuespiller. Man er nødt til at tro på, at man har forstået rollen i bund og grund. Det er man også nødt til, når man skal skrive den som dramatiker,« siger Vivian Nielsen.
Selv om der er mere end 50 år mellem dem, oplever forfatteren Tove Ditlevsen samme splittelse mellem kunsten, arbejdet, familien og kærligheden som Anne Marie Carl-Nielsen gjorde det. En udspændthed mellem det at være »husmor og skribøse« som Ditlevsen selv kaldte det i en brevveksling med veninden og kollegaen Esther Nagel.
»Hun er modsætningsfyldt, et både-og-menneske, der vil det hele på én gang,« fortæller instruktør Elisa Kragerup om teatergruppen Sort Samvittigheds arbejde med Tove Ditlevsen til forestillingen »Tove! Tove! Tove!«. »Vi kan spejle os i, at der er så mange roller, hun vil udfylde. Det ene øjeblik vil hun gerne være mor, for så tre minutter senere at drømme om at være alene og bare skrive. Så vil hun gerne bare være normal og samtidig være Nordens mest enestående forfatter. Man har sådan en lyst til at spørge hende: Hvem var du egentlig?«
Et usminket selvportræt
Netop det, at Sort Samvittighed er et arbejdende teaterkollektiv, passer godt til en skikkelse som Tove Ditlevsen.
»Det er en gave at arbejde i sådan et klon-univers, som vi gør i Sort Samvittighed. Vi kan lege med hendes mange sider og kan lade to sider modsige hinanden på scenen.«
Sort Samvittighed har arbejdet med Tove Ditlevsens tekster i halvandet år. De har læst biografier om hende, men fremfor alt har de læst hende selv. For størstedelen af Tove Ditlevsens værk tager på en eller anden måde udgangspunkt i hendes eget liv. Og det er ikke lige flatterende alt sammen.
»Hun er utroligt modig, fordi hun udleverer sin egen utilstrækkelighed og ulykke. Det er så utroligt usminket et portræt af sig selv, hun giver. Vi har plukket de dele ud af forfatterskabet, vi synes passer bedst til forestillingen. Det er breve, citater fra hendes digte og bøger, hendes brevkassesvar – hele hendes kunstneriske værk. Vi arbejder lidt med det som med en teaterkoncert, vi ser på teksten, og hvor den fører os hen. Kaster alt op og prøver det, inden vi begynder at samle trådene.«
»Det hjælper os, at vi i Sort Samvittighed har sloganet »hellere alt for meget end lidt for lidt«,« siger Elisa Kragerup med smil i stemmen.
Anne Marie Carl-Nielsen bliver separeret fra Carl Nielsen i 1919 efter flere års turbulens i ægteskabet. Men de finder sammen igen ved komponistens sygeseng i 1922. Og da Carl Nielsen dør i 1931 er det hans ekskone, der laver de to mest berømte mindestatuer for komponisten.
Hun dør selv i 1945, og bliver begravet ved siden af Carl Nielsen på Vestre Kirkegård.
På samme kirkegård ligger også Tove Ditlevsen. Efter et mislykket selvmordsforsøg i 1974 lykkedes hun med sit forehavende i foråret 1976. Næsten 1.000 mennesker mødte op foran Krist Kirken på Enghave Plads til hendes begravelse. Til sidst måtte man bede politiet om hjælp til at håndtere den overvældende mængde af især kvinder, der ville følge forfatterinden på hendes sidste rejse fra hendes barndoms gade.
»Anne Marie gift Carl-Nielsen« har premiere på Mungo Park Kolding den 26. marts .
»Tove! Tove! Tove!« med Sort Samvittighed har premiere på Det Kgl. Teater den 27. februar.