Når kvinder hjælper andre kvinder til at få børn, kan de fremover belønnes med 2.400 kroner for deres æg. Hidtil har lov om kunstig befrugtning ellers sagt, at kvinder skal kompenseres som mænd, der donerer sæd, hvilket vil sige mellem 300 og 500 kroner. Men Sundhedsudvalget drøftede spørgsmålet i går og vil nu ændre reglerne.Som Berlingske beskrev i november og december 2012 herskede der forskellige tolkninger af loven fra klinik til klinik. Nogle klinikker gav kvinder 500 kroner pr. donation, andre klinikker kompenserede med 500 kroner pr. fremmøde, mens atter andre klinikker har givet et standardbeløb på op til 5.000 kroner.

»Der er en fælles opfattelse af, at kompensationen ikke er rimelig, da ægudtagning er omstændig, smertefuld og ubehagelig. Derfor vil vi gerne sende et signal om, at kvinder kan blive kompenseret hver gang, de møder op på klinikken og ikke blot for donationen,« fortæller de radikales Camilla Hersom.

Et donationsforløb kræver typisk fire-fem fremmøder på fertilitetsklinik, og der er nu politisk enighed om, at kvinden kan få 400 kroner hver gang, hun tropper op. Det sidste fremmøde – altså selve ægudtagningen – udløser 800 kroner, hvilket betyder, at kvinden nu får 2.400 kroner for et donationsforløb. Men 2.400 kroner vil være et minimumsbeløb, for kvinderne kan stadig blive kompenseret for tabt arbejdsfortjeneste og transportudgifter. Udbetalingen af den kompensation skal gøres mindre bureakratisk, og det skal Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen nu komme med en løsning på.

Balancegang

Der er bred politisk opbakning til beløbet på 2.400 kroner, da man ikke ønsker, at kvinder skal se ægdonation som en indtægtskilde, fortæller sundhedsminister Astrid Krag (SF).

»Beløbet er lidt højere end sæddonation, men det er for at anerkende, at kvinders donationen er mere omstændig. Det er en balance, som jeg synes, vi rammer godt, fordi vi fastholder, at man ikke skal tjene penge på ægdonation. Man skal med andre ord være donor, fordi man ønsker at hjælpe andre,« siger ministeren.

Hos Dansk Fertilitetsselskab, der repræsenterer jordemødre og fertilitetslæger, er man også glad for beløbets størrelse. Men formand Karin Erb er mest tilfreds med, at der nu er klare retningslinjer.

»Det er dejligt. Vi mangler i høj grad afklaring på dette område. Vi har altid ment, at man bør kompensere pr. fremmøde,« siger hun.

Etisk Råd skeptisk

Et flertal i Etisk Råd har i en udtalelse til sundhedsordførerne forud for gårsdagens møde anbefalet, at ægdonorer udelukkende får dækket faktiske udgifter ved at møde op. Og 2.400 kroner mener formanden for rådets arbejdsgruppe om kommercialisering, Thomas Ploug, er for mange.

»Jeg synes ikke, man skal have 2.400 kroner. Det kan skabe et incitament til noget, som med en vis sandsynlighed kan skade kvinden. Der er også undersøgelser, som meget stærkt dokumenterer, at bare de 500 kroner, som sæddonorer får, motiverer«, siger Thomas Ploug, der fortsætter:

»Men det vigtigste er, at der bliver sat en grænse, så der ikke er et frit marked for menneskeæg. Det er alle medlemmer i Etisk Råd enige om.«

På Sundhedsudvalgets såkaldte etiske møde kom man også frem til, at ægdonorer kun må være ophav til 12 børn i Danmark, ligesom det gælder for sæddonorer. Den kvote er formentlig teoretisk, da det er væsentlig sværere at blive gravid med et donoræg end donorsæd. Samtidig siger de faglige anbefalinger, at en kvinde højst må donere æg seks gange, da der kan dannes arvæv på kvindens æggestokke ved ægudtagning, og dermed risikerer donor selv at blive infertil. Sundhedsstyrelsen kender til et tilfælde, hvor en kvinde har doneret 30 gange.