NORGE: En italiensk kvinde i 40erne er hårdt kvæstet, efter hun søndag først på aftenen faldt over bord fra et italiensk krydstogtskib i Flåm i Norge. Inden hun faldt i det kolde vand, blev hun udsat for vold, skriver norske VG.
»Vi ved, at der skete en voldshandling forinden, og at kvinden, der var i 40erne, faldt i vandet,« siger indsatsleder Trond Hatlenes til VG.
Bergens Tidende skriver, at kvinden lå i vandet i to-tre minutter, inden hun blev reddet op. Kvinden var bevidstløs, da hun blev reddet.
Hendes tilstand er ifølge VG stabil.
BNB
Del: