»Så sidder I der i jeres cardigans. Rødvinsdrikkende, på Louisiana-gående, ravkædebærende, avisen-Le-Monde-læsende, mens I tilfældigvis er mellemlandet i Danmark mellem de mange rejser til New York.«

Det er ikke så lidt af en verbal skidtspand, der bliver hældt ud over de tilskuere, som har indfundet sig på stolerækkerne i teatret Mungo Park. Det er nemlig også publikum, der er medskyldige. Som har bildt sig selv ind, at de er alt, der har med dannelse, god smag, menneskelighed og ophøjet dømmekraft at gøre, mens resten af koret er de rene barbarer.