Da jeg var yngre, studerede jeg kulturgeografi på Københavns Universitet. Men den meget teoretiske tilgang passede ikke så godt til mit temperament, så jeg droppede ud og endte i journalistikken.

Men indimellem får jeg en slags tilbagefald. For eksempel i sidste uge, hvor jeg var på flodkrydstogt på Rhinen og dér havde lejlighed til at beskæftige mig med den kulturgeografiske disciplin byplanlægning – altså hvordan en by opstår og udvikler sig.

Vi besøgte blandt andre Mannheim og Køln i Tyskland samt hollandske Amsterdam. De to af byerne er nøje planlagt, og den tredje er (gen)opstået af kaos.

Den sidste først. Under Anden Verdenskrig blev Køln jævnet med jorden. Stort set kun den imponerende domkirke stod uskadt tilbage. Det betød, at man efter krigen tilsyneladende planløst kastede den ene grimme, sjælsforladte bygning efter den anden ind i bybilledet. Det hastede med at få byen til at fungere, og så var der ikke tid til, at det også skulle se kønt ud.

Mannheim blev også sønderbombet, men her valgte man at genopbygge byen i moderne stil efter 1600-tals kurfyrsten Friedrich IVs oprindelige plan, hvor hele byen er tegnet op som et kvadreret stykke papir med helt lige gader vinkelret på hinanden og med bogstaver og numre i stedet for gadenavne. Man kan således eksempelvis bo i C, 5-9. En drøm for en stringent tænkende regent, der ønsker militær præcision.

Turen endte i Amsterdam, hvis kurvede kanalnetværk blev udtænkt i 1700-tallet som et effektivt distributionssystem. Vandet og træerne ved kanalerne giver en stemning af at være tæt på naturen, og det er, som om hele byen med de smalle, høje gavlhuse og hyggelige små pladser opfordrer én til en tilbagelænet bohème-livsstil.

Tre byer med hver sin personlighed, som givet taler til forskellige mennesketyper.

Af de tre hælder jeg klart til Amsterdam, men den by, jeg føler mig allermest forbundet med er byernes by, Paris. Ved hvert besøg har jeg følt, at jeg er kommet hjem.

Jeg skal derned igen i juni i forbindelse med en Django Reinhardt-festival, og måske er jeg så heldig at finde en gammel vinylplade med ham i en af de butikker, vi guider til i artilken her: