Kuratorer jagter eksklusive biler, kunst og vin
Sjældne sportsvogne, kunst og vin for millioner er tilsyneladende forsvundet i konkursboet efter ejendomsinvestor Martin Klüts.
Sjældne sportsvogne, kunst og vin for millioner er tilsyneladende forsvundet i konkursboet efter ejendomsinvestor Martin Klüts.
Et svindelnummer for en kæmpe millionsum. Sådan lyder vurderingen fra kuratorerne, der opgør boet efter konkursen i ejendomsselskabet Sandgården. Sjældne sportsvogne, Asger Jorn-malerier og vin for millioner er tilsyneladende forsvundet op i den blå luft fra konkursboet, skriver dagbladet Børsen.
Under optrevlingen af Martins Klüts ejendomsimperium Sandgården, der gik konkurs i 2008, er kuratorerne faldet over flere transaktioner, som de mistænker for at være svindelnumre for at gemme aktiver af vejen. Samlet mistænkes Martin Klüts for at have snydt kreditorerne for mellem 50 til 100 millioner kroner og gemt pengene i udlandet.