Hvis man søger på #fridakahlo på Instagram, dukker der godt 68.000 billeder op. Negle lakeret med hendes billede, øreringe med hende som motiv og ord, hun er kendt for at have sagt.
Den mexicanske maler Frida Kahlo levede i en tid uden sociale medier, men hun mestrede kunsten at iscenesætte sig selv. De sammenvoksede øjenbryn og dunene på overlæben, de farverige kjoler og de sprudlende smykker kombineret med hendes stærke blik har inspireret både fotografer og modeskabere, og også almindelige mennesker ser op til hende
Jean Paul Gaultier er bare en af de modeskabere, der har ladet sig inspirere med tøjkollektionen »Homage to Frida Kahlo« fra 1998, ligesom Karl Lagerfeld i 2010 skød en fotoserie med modellen Claudia Schiffer med tydelige Kahlo-referencer. Monobryn og store skørter inklusiv.
»Frida Kahlo var noget af en foregangskvinde, når det gælder iscenesættelsen af sig selv. Hun så sig selv som et billede – og hun blev et billede på nationen, på kvinden, på sig selv,« siger Stine Høholt, overinspektør på Arken, der netop nu viser en større udstilling om Frida Kahlo
For at forstå, hvordan og hvorfor Kahlo er en inspirationskilde for så mange mennesker, må man også forstå, hvem hun var. Man må kende hendes historie. I hvert fald den del, som har været afgørende for hendes måde at klæde sig og iscenesætte sig selv.
Hun blev født i Mexico i 1907, og hendes 47 år korte liv skulle vise sig at blive alt andet end let. Som seksårig fik hun rygmarvsbrok, der efterlod hendes højre fod tynd og deform, og i 1925 var hun impliceret i en voldsom busulykke. Her brækkede hun blandt andet ryggen tre steder og knuste sit bækken. Hun gennemgik utallige operationer, havde et – for at sige det mildt – turbulent forhold til sin mand, maleren Diego Rivera, aborterede flere gange, drak og fik depressioner.
Alligevel er hun kendt som et billede på den stærke kvinde, netop fordi hun var en mester i at iscenesætte sig selv som værende lige præcis dét.
»Hun gjorde meget ud af at fremstå stærk på sine selvportrætter – måske fordi hun ikke ville opfattes som et offer. Det ser man også i dag på for eksempel Instagram, hvor folk tager billeder af sig selv hele tiden og konstruerer et image. Men Frida Kahlo gjorde det først,« siger Stine Høholt.
Kjolerne, som Kahlo bar, var lokale tehuana-kjoler. De var farvestrålende i en sådan grad, at folk på gaden i New York, hvor hun boede i en årrække, vendte sig og gloede. Spurgte, om hun var med i et cirkus. Men hun var ligeglad, for hun identificerede sig med den stærke, uafhængige mexicanske kvinde, og det var kjolerne et symbol på. Derudover havde kjolerne en meget vigtig funktion. De store skørter skjulte hendes deforme ben, og en løs bluse gemte det korset, hun ofte var nødt til at gå med efter busulykken. På den måde forklædte hun sin smerte.
Foruden de 65 selvportrætter Frida Kahlo malede, findes der massevis af fotografier af hende. Hun inviterede ofte nogle af de mest respekterede og kendte fotografer på besøg i sit liv – blandt andre Nickolas Muray – og de billeder, de tog, var med til at forme hendes image.
Allerede dengang var hun kendt – i starten mest som Diego Riveras hustru – men langsomt fik kunstmiljøet såvel som modeverdenen øjnene op for hende. I 1938 var hun model i en billedserie i Vogue, og i 1939 skrev samme magasin en artikel om hende i forbindelse med en af hendes udstillinger i New York. I artiklen lød det blandt andet:
»[...] Madame Rivera (Kahlo, red.) seems herself a product of her art, and, like all her work, one that is instinctively and calculatedly well-composed.«
Den nutidige »Fridamania« blussede op omkring 2002, hvor Hollywood-filmen »Frida« fik premiere. Her spillede Salma Hayek den lidende Kahlo. Med den kom der for alvor fokus på den kvinde, Frida Kahlo var. Designere som Comme des Garçons, Christian Lacroix og Riccardo Tisci for Givenchy har blandt andet fortolket Kahlos unikke stil. På catwalken har man set farverige kjoler, store smykker, sirligt opsat hår – og monobryn. I bedste Frida-stil. Men om hun altid var stærk og altid klædt, så man ikke kunne sætte en finger på noget, eller om det bare var sådan, hun ville fremstå, vides ikke.
»Den kvinde, der er på portrætterne og billederne, er ikke nødvendigvis den rigtige Frida. Men det er den Frida Kahlo, hun gerne selv ville vise omverdenen. Og det er den Frida, der inspirerer så mange mennesker,« siger Stine Høholt.
På Arkens udstilling »Frida Kahlo – et liv i kunsten« kan du blandt andet se eksempler på tehuana-kjoler, som dem Frida Kahlo klædte sig i og få et indblik i hendes stil. Udstillingen vises frem til 12. januar.