“Jamen, Julie, boligpriserne er jo Pia Kjærsgaards skyld!”

Denne sætning falder et sted midt i Hella Joofs barske kærlighedsdrama “Rahman & Julie”, hvor F1-lån og og rentetilpasning truer med at rive de unge elskende fra hinanden. Romantikken starter, da den 21-årige RUC-studerende Julie flytter til Nivåhøj i protest over det, hun kalder en dæmonisering af området. Hurtigt møder hun Rahman, de forelsker sig, og et forældrekøb kommer på tale.

Men Julies forældre ønsker ikke at købe lejlighed i Rahmans kvarter, for de har hørt en masse om hjemmerøverier og faldende boligpriser. Søren Ulrik Thomsen gør det godt som Julies temperamentsfulde far, der farer op, når moderen, formidabelt spillet af en mild, men hævngerrig Sofie Gråbøl, taler om rentefrit lån og håndværkertilbud.

Kulturmødet med Rahmans forældre, der foretrækker lejebolig til det unge par, indtil der sker en korrektion på ejendomsmarkedet, vises i kolde farver og med rystende kamera. Et ukarakteristisk greb for Hella Joof, men meningsfuldt midt i alle Skats fejlslagne ejendomsvurderinger.

Lige så usikker virker Rahman og Julies kærlighed midt i alle boligstatistikkerne og de modsatrettede anbefalinger fra ejendomsmæglerne. Thomas Buch-Andersen fra DR’s faktatjekkerprogram Detektor har en snedig birolle som Julies onkel, der råder hende til at glemme alt om de kolde tal og følge sit hjerte. Også Ole Thestrup dukker op i en slags Mefisto-rolle som konservativt byrådsmedlem med en dybfølt monolog om den høje grundskylds mange plager. I et øjebliks fortvivlelse overvejer Julie, om hun ikke bare skal købe en andelsbolig i Nordvest og vente, til området bliver så overrendt af hipstere og børnefamilier med ladcykel, at hun kan sælge med kæmpe overskud. Hvorfor risikere en bolig i Nivåhøj?

Men så falder Rahmans replik om Pia Kjærsgaard. Og Julie må overveje, hvad hendes valg af bolig i hovedstadsområdet egentlig siger om hende og om kærligheden.