LØRDAG: Rom, Italien
Krydstogtskibet lægger fra kaj i Civitavecchia, som er en havneby 80 kilometer nord for Rom, så det er oplagt at springe på morgenflyveren fra København og nå en frokost på et romersk trattoria inden afgang klokken 18.

På anbefaling af forfatteren og Italiens-kenderen Anders Grøndahl falder valget på La Campana, som er Roms ældste restaurant. Udefra syner den ikke af noget særligt, men indenfor er det tydeligvis et sted, de romerske familier ynder at komme. Efter frokosten er det tid til at tage toget fra Stazione Trastevere mod Civitavecchia.

Fra stationen her kan man skimte Silver Spirit i det fjerne – det er et mellemstort skib med plads til 540 passagerer og 376 besætningsmedlemmer, så man bliver godt opvartet om bord.

Det mærker man allerede, fra man træder ind på skibet, hvor der står folk klar til at kaste sig over passagerernes kufferter, og man bliver præsenteret for sin butler. Rodolfo, som vores hedder, kommer fra Filipinerne, og han fortæller om kahytten og understreger, at er der det mindste, så er det bare at ringe, og Rodolfo eller hans assistent, Adesh, vil være på pletten. Han tilbyder at pakke kufferterne ud og ser helt skuffet ud, da han får at vide, at det behøver han sandelig ikke.

Efter et kvarter om bord kalder kaptajn Mino Pontillo til sikkerhedsøvelse i skibets teatersal, hvor besætningen fortæller, hvordan man skal forholde sig, hvis uheldet er ude. Det virker måske lidt komisk, som vi står der i vores orange veste med den ene hånd på sidemandens højre skulder og skal gå i gåsegang ud til redningsbådene. Men alvoren lurer. Det er mindre end to år siden, at Costa Concordia stævnede ud fra netop Civitavecchia en søndag aften og få timer senere stødte på grund ud for øen Giglio mellem Civitavecchia og Livorno. 32 mennesker mistede livet ved det tragiske forlis.

SØNDAG: Livorno, Italien
Slår øjnene op i Livorno – Italiens tredjestørste havneby og i tidernes morgen den vigtigste i Middelhavet. Men da byen i 1868 kom ind under Kongeriget Italien, mistede den sin status som frihavn, og den levende handelstrafik er i dag afløst af trafik fra færger og krydstogtskibe.

Denne morgen leger solens stråler med bølgerne, og der er 22 grader, hvilket er langt fra den grå danske november, vi har lagt bag os, så selvfølgelig skal morgenmaden indtages på dækket i det fri. Kirkeklokkerne bamler løs – det er kirketid i Livorno.

Ifølge krydstogtskibets daglige »avis« er der ikke meget at komme efter i selve Livorno, men bare 45 kilometer mod nord ligger Lucca, så det er oplagt at leje en bil og tage på tur i det smukke landskab. Med sin beliggenhed, omkranset af bjerge, og charmerende bymidte er det ikke underligt, at professionelle danske cykelryttere har søgt til den toscanske middelalderby, som er omgivet af en 12 meter høj og 4,5 kilometer lang mur.

Inde bag bymuren kan man slentre rundt i de labyrintagtige stræder i timevis og slå sig ned på de mange torve og historiske pladser, f.eks. Piazza dell’Anfiteatro, som stammer tilbage fra det 2. århundrede. På ruinerne af det gamle, romerske amfiteater genopbyggede arkitekten Lorenzo Nottolini i 1800-tallet den ellipseformede plads med husene, der alle har forskellig højde.

I netop denne weekend er der den årlige tegneserie-festival, som tiltrækker fans fra nær og fjern, så det myldrer med mennesker iført alverdens kostumer fra Batman og Harry Potter til Døden og japanske Mangapiger.

Frokostrestauranten er igen udpeget af Italiens-kender Grøndahl. Buca di Sant’Antonio var oprindelig en stald, hvor vognene i sin tid skiftede heste – i dag serveres de bedste pastaretter i den gamle stald.

Tilbage på skibet er det begyndt at blæse op, og kaptajnen annoncerer, at vi ikke sejler til natten, da der er for meget vind, så vi må ligge i havn til næste morgen.

MANDAG: Middelhavet
Starter dagen med at deltage i »jogging« på 10. dæk. Har altid tænkt, at det virkede lidt fjollet at løbe rundt på et dæk ude på havet, og det bliver også hurtigt temmelig kedeligt, for der skal mange runder til for at nå op på en fem-kilometer.

Efter løbeturen liner skibets personlige træner, Jovanka, op til en times strækøvelser, som dog bliver afbrudt, da vi begynder at sejle, og det pludselig vælter ind med vand fra spabadet ved siden af på grund af de voldsomme vindstød. Oh, oh – det tyder på, at det bliver en hård sejlads til Monte Carlo.

Ganske rigtigt, jo længere vi kommer ud på det åbne hav, jo mere bølgegang, og det er stort set umuligt at bevæge sig rundt på skibet uden af skulle gribe fat i gelændere og håndtag. På dækket har besætningsmedlemmerne travlt med at tøjre løse dele og lægge dækken over poolen, hvor vandet står op i kaskader.

Morgenmadsappetitten daler gevaldigt, og det kan ikke gå hurtigt nok med at komme ned i kahytten og ligge på langs.

Efter seks timers sejlads stilner blæsten af, men efter natten i Livorno er vi pænt bagud i forhold til tidsplanen, og det betyder, at pladsen i Monte Carlo ikke længere er ledig, så kaptajnen oplyser, at vi i stedet må lægge til kaj i Nice. De amerikanske damer om bord er ikke glade for den oplysning, men han lover dem til gengæld, at der vil blive arrangeret ture fra Nice til Monaco den følgende dag. Myten om Grace Kelly trækker.

Klokken 18.01 anduver vi langsomt havnen i Nice. Det kræver sin kaptajn at bugsere det store krydstogtskib ind i den forholdsvis lille havn, som ligger omgivet af en stor oplyst klippe. Langs kysten glimter lysene som krystaller i natten. En smuk måde at indtage den sydfranske badeby på. Han kan sit kram, kaptajn Pontillo – han er også uddannet fra Maersk i Svendborg.

Efter en dag med høj bølgegang er det tiltrængt at få fast grund under fødderne og stilne appetitten, som er vendt tilbage, på en rigtig fransk restaurant med borde dekoreret med et par tomater og citroner med stilke og en lettere arrogant betjening.

TIRSDAG: Nice, Frankrig
Efter planen skulle vi være vågnet op i Marseille denne morgen, men det forrige døgns stormvejr gjorde, at vi nu er en dag bagud i forhold til planen, og Marseille er droppet til fordel for Nice, hvorfra det er lettere at komme til Monte Carlo, som står højt på listen hos mange af krydstogtgæsterne.

Mens de fleste krydstogtgæster således hopper i busser til miniputstaten Monaco, er det for fristende at blive om bord på det store skib og nyde roen, selv om det betyder, at vi går glip af et land og en by i forhold til den oprindelige rute. Men hvad gør det, når solen skinner, det er 20 grader fra morgenstunden, og man stort set har soldækket for sig selv?

Der er i det hele taget nok at foretage sig på Silver Spirit. Hver aften modtager gæsterne en oversigt over, hvad morgendagen bringer – på land og til søs. Skibets program begynder klokken otte med morgenløb på dækket med Jovanka, og hun fortsætter med forskellige fitnesshold, ligesom hun hver eftermiddag har yoga- eller pilateslektioner. Derudover er der i løbet af dagen bordtennis, bingo, bridge og forskellige foredrag.

På dette krydstogt sætter Silver Spirit fokus på moderne afrikansk kunst, som hænger rundt omkring på skibet, og to etiopiske kunstnere, Dawit Abebe og Michael Tsegaye, er med om bord. Dem kan man møde til en snak om deres værker sammen med kunstkonsulent Bomi Odufunade. Om aftenen er der forskellig underholdning – som regel et større musikalsk indslag i teatersalen på 5. dæk, diskotek i baren på 9. dæk og på dæk 7 underholder jazzsangerinden Angela Clarke i restaurant Stars hver aften. Angela er glad for Ella Fitzgerald.

Inden sejlads klokken 18 bliver det til en lille bytur i det gamle Nice og op til Colline du Château, hvorfra der er en smuk udsigt udover Promenade des Anglais.

ONSDAG: Porto Mahón, Spanien
Efter 18 timers sejlads rammer vi Menorca, som hører til De Baleariske Øer. Navnet hentyder til, at øen er mindre end naboøen Mallorca. Det er en smuk indsejling med spredte huse langs kysten, og man får straks indtrykket af en grøn og stille ø uden særlig turisme. Ingen høje hoteller. Ingen neonskilte.

At miljøet er i fokus på Menorca bliver bekræftet, da vi efter ankomst bliver kørt i bus til Es Grau i det nordvestlige hjørne af øen, hvor vi skal leje cykler og opleve øen på to hjul. Es Grau var tidligere en fiskerlandsby, men fungerer i dag mest som ferieby for øens beboere, og så er den udgangspunkt for naturreservatet Parc Natural de s’Albufera des Grau.

Siden 1993 har Menorca været erklæret »biosphere reserve« af UNESCO, og det har medført en række restriktioner for udbygning og nybyggeri samt fredninger af naturområder – cirka 40 procent af øen er fredet.

Et af de fredede områder er Parc Natural de s’Albufera des Grau, hvor der er stier, så man kan cykle rundt og se de store vådområder, hvor Nordeuropas fugle – blandt andre storken – flyver hen for at overvintre. Det er en storslået natur, som er oplagt at opleve på cykel, og alle – bortset fra et par amerikanere i dårlig form – kan følge med, for på Menorca er der ingen bjerge, kun bakker.

Efter tre-fire timer på mountainbike i det fredede terræn og enkelte strækninger på landevejen, går turen tilbage til Mahón, som udover at være øens hovedstad har verdens andenstørste naturhavn.

Langs havnen ligger adskillige restauranter og butikker, men tager man trappen opad, finder man på toppen byens centrum med små hyggelige pladser og lokale tapasbarer, hvor menorcinerne mødes.

Denne aften er der fjerde runde i Champions Leagues, hvor Barcelona spiller mod Milan, så de lokale sidder med blikket stift rettet mod tv-skærmen og følger intenst deres hold – De Baleariske Øer har i dag selvstyre, men hørte tidligere under Catalonien, og man taler stadig catalansk. Her er en god stemning.

Vender gerne tilbage til Menorca.

TORSDAG: Palma de Mallorca, Spanien
Trækker gardinerne fra og kigger ud over Palma de Mallorca – kun få timers sejlads fra Menorca, men så anderledes.

Fra havnen, hvor krydstogtskibene lægger til kaj, er der udsigt til masser af høje byggerier, mange af dem er skudt op i 1960erne og 1970erne, hvor turismen på Mallorca voksede med raketfart, og der er ikke ligefrem tale om arkitektoniske perler. Det var ikke det, det handlede om på det tidspunkt.

Det gjorde det til gengæld flere hundrede år tidligere – helt tilbage i 1230, hvor byggeriet af katedralen La Seu gik i gang. Det imponerende bygningsværk stod færdigt i 1601, og kunstnere fra de forskellige tidsperioder har sat hver sit præg på katedralen. I det 19. århundrede skabte Gaudí eksempelvis altertavlen og lysestagerne, mens en af Mallorcas mest berømte nulevende kunstnere, Miquel Barceló, står bag en 300 m2 stor keramisk frise fra 2007.

Barceló kan man også opleve på Museu d’Art Espanyol – øens museum for moderne kunst, som ligger i et smukt palæ fra 1700-tallet midt mellem modebutikker på shoppinggaden Calle Sant Miquel. Et lille fint museum med værker af nogle af Spaniens mest kendte kunstnere som Dalí, Miró og Picasso. Og så er det gratis.

Tilbage på Silver Spirit er det tid til en »sundowner«, mens vi forlader Mallorca med retning mod Barcelona.

Endelig lykkes det at få plads på skibets gourmetrestaurant, Le Champagne, som serverer en tastingmenu primært med fokus på fisk og skaldyr. Maden er i det hele taget en positiv oplevelse på Silver Spirit, og fordommene om kedelig krydstogtmad, der altsammen smager ens, bliver gjort til skamme. Der er seks forskellige restauranter, og på dem alle får man serveret a la carte – bortset fra en enkelt aften, hvor der er BBQ på dækket med seafood, bøffer, helstegt pattegris, dans og kulørte lamper.

FREDAG: Barcelona, Spanien
Den sidste by på ruten. Barcelona. Hovedstaden i den spanske region Catalonien. En fantastisk by, hvor der er så meget at foretage sig, at nogle få timer ikke rigtig giver mening. Så hvorfor ikke bare slentre rundt i det charmerende arbejder- og havnekvarter Barceloneta, hvor tørresnore med vasketøj hænger på kryds og tværs af de smalle gader og det catalanske flag ud af vinduerne.

Der findes masser af små fiskerestauranter og tapasbarer i kvarteret – Berlingskes Spanien-korrespondent Martin Tønner har anbefalet La Cova Fumada i Carrer del Baluard. »Auténtico total« betegner han tapasbaren. Dét har han ret i. Et uprætentiøst sted, hvor der virkelig er knald på efter klokken 13, hvor det vælter ind med folk – primært spaniere – og mange må vente udenfor, til der bliver plads ved baren eller de små borde i det lille lokale.

På væggene hænger gamle fotografier fra Barcelona og selvfølgelig et af byens helt over dem alle, Lionel Messi. Stemningen er livlig og afslappet, og bartenderen lader gerne gæsterne komme om bag baren for at vælge de forskellige tapasretter – stedet er særligt kendt for sin fisketapas og sine »bombas«, som er kartoffelkroketter serveret med aïoli og en stærk kryddersauce. Dertil gør en lokalbrygget Estrella-øl godt.

Efter det autentiske måltid er det oplagt at gå ned for enden af kvarteret og kigge på stranden Platja de la Barceloneta, som blev etableret i forbindelse med de Olympiske Lege i 1992. Og nyde de sidste solstråler, inden turen går hjem til et vådt og gråt Danmark efter syv dages krydstogt i Middelhavet.

At vejret drillede så undervejs, og de efter planen fire lande blev til tre og syv byer til seks er mindre vigtigt, for hvilke fantastiske Middelhavs-perler: Rom, Lucca, Nice, Porto Mahón, Palma de Mallorca, Barcelona.