Når banker og realkreditinstitutter indser, at de har behandlet en kunde uretfærdigt – ofte efter at kunden har klaget til Pengeinstitutankenævnet eller Realkreditankenævnet – sker det, at sagen lukkes ved, at der indgås et forlig mellem de to parter.
Dermed undgår pengeinstituttet eller realkreditinstituttet, at sagen bliver offentliggjort, så andre kunder i lignende situationer kan se, om de også ville kunne indgå et forlig. Og det er et problem, mener Troels Hauer Holmberg, økonom i Forbrugerrådet Tænk, der er repræsentant i Pengeinstitutankenævnet, som også har mange afgørelser om realkredit.
»Forlig er set med forbrugernes øjne rigtigt dejligt, men set med samfundsøjne kan det være et problem, at andre kunder ikke bliver klar over, at der er noget at komme efter. Man kan ikke afvise, at banken har et stort økonomisk incitament til at trække sagen af bordet, inden den bliver offentliggjort,« siger Troels Hauer Holmberg.
Ifølge Troels Hauer Holmberg skal forbrugerne ikke blot acceptere, at banken eller realkreditinstituttet efter forgodtbefindende hæver priserne på lån. Der skal nemlig være en særlig grund til det, og det skal være oplyst i forbindelse med, at aftalen indgås.
»En problemstilling, vi ofte ser med alle typer af lån, er, at bank eller realkreditinstitut får lyst til at tjene mere undervejs, end hvad der er aftalt. Det fremgår både af kreditaftaleloven og god skik-reglerne, at långiver ikke må give sig selv vilkårlig adgang til at hæve prisen undervejs. De skal forinden beskrive, under hvilke omstændigheder de kan hæve renten, så det ikke kommer bag på forbrugeren, at prisen stiger. Det skal være gennemskueligt og forudsigeligt undervejs,« siger Troels Hauer Holmberg.
En løsning kunne være, at forligene – på samme måde som afgørelserne i ankenævnene – offentliggøres, så alle kan se detaljerne i sagerne. Hos Realkreditankenævnet siger sekretariatschef Susanne Nielsen, at hvis der skulle opstå en tendens, hvor der indgås mange forlig på et enkelt område, kan det tages op, om offentligheden skal orienteres. For nuværende mener hun ikke, at der er behov for at offentliggøre forlig.
»Det synes jeg ikke, fordi det pr. definition er et anliggende mellem parterne. Vi orienterer nævnet om forlig, og er der en trend i disse, er der mulighed for at tage temaet op,« siger hun.