Kritik af Danske Spils dominans
På trods af liberaliseringen på spilmarkedet er Danske Spil stadig den dominerende aktør - konkurrent vil have splittet spilgiganten i to.
På trods af liberaliseringen på spilmarkedet er Danske Spil stadig den dominerende aktør - konkurrent vil have splittet spilgiganten i to.
Problemet er, at Danske Spil stadig har en dominerende rolle med en markedsandel på over 60 procent, og det skal der gøres noget ved, ellers bliver liberaliseringen ikke reel.
Betfairs landechef Peter Weinreich mener, at der er noget galt med den lovgivning, der tillader Danske Spil under et armslængde-princip kan have to datterselskaber. Det ene sidder med monopolet på lottospillene (Danske Lotteri Spil), det andet (danske Licens Spil) skal konkurrere med selskaber som Betfair, Unibet osv.
"Alligevel formår Danske Spil lovligt at have en fælles hjemmeside og kundedatabase, uanset om det drejer sig om Lotto, der er monopol på, eller poker og kasino," siger han ifølge avisen og tilføjer:
"Det kan ikke passe, og jeg har ikke kunnet finde andre eksempler på, at noget lignende kan lade sig gøre i andre brancher."
Problemet er i Betfairs øjne, at Danske Spil får en enorm konkurrencefordel, når det kan tilbyde brugere, der eksempelvis allerede spiller Lotto, andre spil. Det er lig med unfair konkurrence i spilbørsens øjne. Der er kun en løsning, mener Peter Weinreich.
"Løsningen ville være at privatisere Danske Licens Spil, så man ikke kunne relationen mellem de to selskaber," siger han.
Danske Licens Spils administrerende direktør fejer kritikken af banen. Han mener, at konkurrenterne skal "tørre øjnene" og begrunder Danske Spils dominerende position med, at selskabet simpelthen er bedre end opkomlingene.
Heller ikke fra Spillemyndighedens side af, mener man, at der på nuværende tidspunkt er årsag til at ændre lovgivningen. Konkurrencemyndighederne har godkendt den nuværende model, lyder det fra kontorchef Tina R. Olsen, der også peger på, at kun én af cirka 40 aktører siger, at de vil trække sig fra det danske marked, skriver Jyllands-Posten.