Allerede inden finansminister Kristian Jensen (V) har fremlagt regeringens bud på næste års finanslov, er den borgerligt-liberale tænketank Cepos klar med en kraftig kritik.

Torsdag formiddag præsenterer Kristian Jensen regeringens sidste finanslovudspil inden valget, og få timer senere vil økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) fremlægge Økonomisk Redegørelse, som indeholder regeringens prognose for dansk økonomi og vurdering af de offentlige finanser.