Beregningerne, der fremgår af en artikel fra The Economist i Berlingske Business Magasin, viser, hvor meget krisen har påvirket de hårdest ramte lande.
Grækenlands økonomiske ur er blevet stillet mest tilbage, nemlig hele 12 år. Andre lande i eurozonen – såsom Irland, Italien, Portugal og Spanien – har sat syv år til eller mere. Storbritannien, der som det første land måtte redde en bank fra kreditklemmen, har mistet otte år. Endelig har USA mistet ti års økonomisk udvikling.
Ingen fortjeneste i 13 år
Tidsuret bygger på syv indikatorer på økonomisk sundhed fordelt på tre kategorier. 1. Privatøkonomi. 2. Produktion og privatforbrug. 3. Realløn og arbejdsløshed.
Børsmarkederne bidrager her med nogle af de mest dystre resultater. Amerikanske obligationer tabte en fjerdedel af deres værdi i måneden efter investeringsbanken Lehman Brothers’ konkurs i september 2008. Aktier er en vigtig komponent af privatøkonomierne, idet disse har store summer bundet i pensionsfonde, og i den måned alene blev fem års fortjeneste udslettet.
De vigtigste parametre har siden genvundet noget af deres styrke. Således er indekset S&P 500 tilbage på omkring 90 procent af værdien, da indekset stod højest. Men de befandt sig på samme niveau tilbage i begyndelsen af 1990’erne, så mange investorer må konstatere, at de ikke har haft nogen fortjeneste i 13 år. Græske aktier stod højere i 1992 end i dag, eller sagt på en anden måde: 20 års fremskridt er sat over styr.
Krisen blæste alle fremskridt i beskæftigelsen om kuld. I USA er arbejdsløsheden nu 8,3 procent – det samme som i 1983. I Storbritannien er arbejdsløsheden værre end nogen sinde de sidste 17 år. I eurozonen er der store forskelle på udsigten til at få et job. Således falder arbejdsløsheden i Tyskland, mens den i Grækenland, Irland og Portugal stiger til højder, vi ikke har set siden begyndelsen af 1990’erne.
Læs hele artiklen fra The Economist om det økonomiske ur i Berlingske Business Magasin torsdag 1. marts 2012.