I gamle dage var Billy på speed i Herstedvester. I dag er der til en vis grad luget ud i de hårde stoffer i fængslerne, men i stedet er der ballade om andre ting, de indsatte har på sig.

Radio 24syv har afdækket, hvordan en af landets mest kendte forsvarsadvokater, Michael Juul Eriksen, har udstyret omkring 50 af sine fængslede klienter med huer, hættetrøjer og T-shirt med logo fra Juul Eriksens advokatfirma. Andre indsatte har fået reklametøj fra advokat Mette Grith Stage, som senest har forsvaret den terrordømte pige i Kundbysagen.