SEOUL. Da den koreanske popstjerne Psy i 2012 lancerede sin gangnam-style dans, satte han gang i dansegulve over hele verden – fra Det Hvide Hus til diskoteker i alle afkroge.

Han fyrede også op under en kraftig »koreansk bølge«, bestående af massive mængder K-pop og anden populærkultur. Og nu er bølgen så stærk, at Sydkoreas ledere decideret satser på eksport af spil, film, TV-drama, mode og andre »bløde varer«.

Det er ikke længere nok at bidrage til verdenshandelen med biler fra Hyundai og Kia. Eller med elektronik fra Samsung og LG. Nej, nu skal der mere til, og når Sydkorea går i gang, så sker der noget.

De kulturelle fænomener er sat i spil som et marketing-lokomotiv, især over for Kina og andre markeder i Asien, Mellemøsten og nogle af de tidligere sovjetiske republikker, men også som global trend.

Koreas politiske ledere er kendt for at være dygtige til at fokusere – til at prioritere bestemte brancher og gøre noget ekstraordinært for at udvikle dem. Det var også et tema, da der forleden blev holdt »Foreign Investment Week« i Seoul, hvor flere hundrede deltagere var samlet om at tiltrække udenlandske investeringer.

Virksomheder fra mange lande inviteres til Sydkorea for at deltage i det økonomiske vækstmirakel, som de seneste 20 år har forøget Koreas eksport med tocifrede procenttal hvert år, og som har gjort Sydkorea til det 17. største eksportland i verden.

De største virksomheder er de såkaldte chaebols – konglomerater – som styres med fast hånd af landets gamle, stærke familier. Disse koncerner som f.eks. Samsung, Hyundai og LG trækker i høj grad den økonomiske vækst, men presses nu også af især kinesiske konkurrenter.

Ideen er så at supplere de hidtidige succesbrancher med »den koreanske bølge«, hvor væksten skal skabes i kraft af kultureksport. Handelsministeriet i Seoul forventer, at den såkaldte K-wave skaber værdier for næsten 500 milliarder kr. i 2020 (mod 30 milliarder kr. i 2011). Film og computerspil vurderes at have det største potentiale.

Sydkoreanske spil på top ti

Fire ud af de ti mest sælgende online-computerspil er fra Sydorea, hvor teknologisk kunnen og kreativitet kombineres i spil med kolossal gennemslagskraft.

Og da mange spil nu foregår online, giver det ekstra potentiale på det kinesiske marked, hvor spilleglade kunder let kan downloade spil fra nettet – eller simpelthen spille online.

Sydkoreanerne er både selv storforbrugere af computerspil og dygtige til at udvikle dem.

Ikke mindst spillet »Let’s get rich« er blevet en kæmpesucces.

Næsten 100.000 sydkoreanere er beskæftiget i Sydkoreas spilindustri, og fremtiden tegner lovende, især for onlinespil til det kinesiske marked, som er tredjestørst efter USA og Japan. Markedet for computerspil i Kina vokser hvert år med to-cifrede procenttal, og væksten for mobilspil ligger på omkring syv pct. om året.

Også film og TV-drama er en stor eksportartikel. Her har det også stor betydning, at film og TV-udsendelser kan downloades via internettet.

Dermed er der lettere adgang til det store kinesiske filmmarked, som er det næststørste i verden. Kinesernes smag for sydkoreanske film betyder også, at der er gode muligheder for at sælge andre sydkoreanske varer i kraft af product placement.

Eksempelvis blev en læbestift lynhurtigt udsolgt, efter at den var blevet promoveret i en app, som var den mest downloadede i en periode. Andre succesfulde eksempler er øl, juice, brød, tøj og bøger. Product placement er stort i Kina, og metoden vurderes at have et kæmpemæssigt potentiale i fremtiden.

Frihandelszoner med hospitaler

Den sydkoreanske K-bølge giver sig også udslag i, at mange flere turister kommer til Sydkorea. Mange amerikanske og kinesiske gæster bruger mere end 18.000 kr. i døgnet – bl.a. på medicinske behandlinger og kosmetiske operationer, som er overmåde populære i Sydkorea.

Regeringen vil nu oprette flere frihandelszoner, og i nogle af dem bliver der satset på medicinske rejser, så udlændinge kan komme og blive opereret og bagefter rekreere i behagelige omgivelser. Der er ekstra tilskud på vej til turisme – også for udenlandske investorer som f.eks. hospitaler – og Sydkorea vil lempe reglerne for at kunne tiltrække flere udenlandske læger.

I øvrigt er et nyt Legoland på vej i en frihandelszone på øen Jungdo. Det skal åbne i 2016 og ventes at tiltrække flere end en million gæster og give mindst 1.600 nye job.

Da Sydkorea altså nu er blevet mere økonomisk afhængig af Kina, har politikere og erhvervsfolk også mere fokus på Kina, ligesom resten af verden har kig på det gigantiske marked med de store væksttal. Sydkorea forhandler også med Kina om en frihandelsaftale.

Med sædvanlig sydkoreansk dynamik tager sydkoreanerne konkurrencen op, uanset at kineserne selv bliver dygtigere til at fremstille varer og serviceydelser. I Sydkorea er den normale arbejdstid 9-18, men alle ambitiøse medarbejdere lægger flere timer på jobbet, både før og efter den officielle arbejdstid. Og hvis chefen foreslår middag og en glad aften i byen, så siger den sydkoreanske medarbejder sjældent nej.

Der er ganske vist barrierer for økonomisk vækst i form af en aldrende befolkning, og at kvinderne kun i begrænset omfang har arbejde uden for hjemmet. Men uddannelsesniveauet er højt, lige fra faglærte arbejdere til universitetsuddannede specialister, og kampånden er udtalt. Siden Sydkorea blev adskilt fra Nordkorea i 1945, og siden Korea-krigen hærgede landet 1950-53, har sydkoreanerne gennemført et enestående økonomisk vækstmirakel, og nu skal det så forstærkes ved at udnytte den koreanske bølge til at sætte yderligere gang i eksport fra de kreative brancher.

 

 

Berlingske Business var inviteret til Sydkorea af handelsafdelingen på den sydkoreanske ambassade, som har betalt for turen.