Syge danskere skal kunne stole på, at de læger, som opererer og behandler dem, kan deres kram. Derfor skal alle landets speciallæger hvert tredje til femte år op til en eksamen, hvor de skal dokumentere, at de holder sig opdateret med de nyeste behandlingsmetoder og har den fornødne faglige ballast til at tage sig ordentligt af patienterne.

Sådan lyder et krav fra ledende læger, som nu foreslår, at der indføres en eksamens- og certificeringsordning for speciallæger i Danmark på linje med, hvad man har i bl.a. Schweiz, England og USA.

Baggrunden for udspillet er en række sager, hvor patienter er blevet fejlbehandlet og har oplevet uforholdsmæssigt mange komplikationer og skader. I flere tilfælde har udenlandske læger været involveret.

Senest har Region Sjælland valgt at indstille en bestemt type operationer på den kirurgiske afdeling på Nykøbing Falster Sygehus, fordi der blev konstateret dobbelt så mange komplikationer, som anses for fagligt acceptabelt.

»Flertallet af læger er dygtige og holder sig opdaterede. Men der er desværre nogle, der ikke gør det, og det skal vi ikke acceptere. Danske patienter skal have en større grad af sikkerhed for, at de får den optimale behandling af læger, som er fagligt opdaterede. Det vil en eksamen og certificering kunne bidrage til,« siger professor og klinikchef på Rigshospitalets karkirurgiske klinik Henrik Sillesen, der er tidligere formand for Hjerteforeningen.

På Rigshospitalets mave-tarm-kirurgiskeafdeling er der allerede nu en klar forventning om, at speciallæger, der søger fastansættelse som overlæge på afdelingen, har bestået en omfattende europæisk eksamen på det relevante fagområde.

»På den måde ønsker vi at sikre, at folk har den bedst mulige uddannelse både på det teoretiske og håndværksmæssige plan, da det også kræver, at man har gennemført et større antal operationer,« siger professor Lars Bo Svendsen.

Ifølge Henrik Sillesen vil en certificering også kunne give en bedre pejling af de faglige kompetencer blandt de mange udenlandske læger, der arbejder i Danmark. Der har således været flere beretninger i medierne om fejl-behandlinger begået af udenlandske læger.

Rekrutteringsproblemer

I Nykøbing har afdelingen, der generelt har haft vanskeligt ved at rekruttere læger, ligeledes været udfordret af, at flere af kirurgerne er uddannet i udlandet. Det har betydet, at »rutiner og implementeringen af retningslinjer i afdelingen ikke altid er tidssvarende i forhold til dansk standard«, hedder det i en ekspertrapport fra læger på Odense Universitetshospital, som Region Sjælland har sat til at granske behandlingskvaliteten på afdelingen i Nykøbing.

Odense-lægerne nåede bl.a. frem til, at der var en »klar overrepræsentation« af komplikationer i form af dybe galdevejsskader på afdelingen. Ud af 270 galdevejsopererede patienter fik tre svære komplikationer, svarende til godt én pct. – det dobbelte af den »komplikationsrate«, der betragtes som god standard.

Formanden for regionsrådet i Region Sjælland, Jens Stenbæk (V), som også er næstformand i Danske Regioner, er »åben« over for forslaget. Men han peger også på, at den enkelte læge selv har et ansvar for at holde sig ajour og efteruddanne sig for at kunne leve op til de faglige standarder. Derudover er det et ledelsesansvar på afdelingen og sygehuset at holde øje med kvaliteten.

»I den konkrete sag var det netop ledelsen, der reagerede. Det viser, at den kvalitetssikring, der allerede ligger i systemet, virker. Problemerne i Nykøbing skyldes massive rekrutteringsproblemer, og der kommer jo ikke flere læger ved at indføre en certificering,« siger Jens Stenbæk.

Der har også været andre sager med læger, der ikke lever op til den bedste faglige standard. DR har bl.a. beskrevet, hvordan en 45-årig kvinde fra Nordjylland var i livsfare efter en livmoderoperation på sygehuset i Thisted, hvor en udenlandsk speciallæge ved en fejl syede hendes urinledere sammen.

Thisted Sygehus har problemer med at skaffe læger nok, og regionen valgte i foråret at stoppe med at tage akutte, kirurgiske patienter. I stedet er indført et midlertidigt beredskab, så den type patienter nu køres til de nærmeste hospitaler i Hjørring, Aalborg eller i Region Midtjylland.

Hvert år udbetales der desuden flere hundrede millioner kroner i erstatning til patienter, som er kommet til skade, fordi deres læger har leveret »ikke optimal behandling« og ikke har handlet som mere erfarne, kompetente kolleger ville have gjort, den såkaldte specialist­regel.

Ulempen ved at teste

I andre lægekredse, i Lægeforeningen og i de lægevidenskabelige selskaber, er der dog skepsis over for, om en eksamens- og certificeringsordning er løsningen på problemerne. »Er der noget, læger er gode til, så er det at gå til eksamen. Derfor er der ingen garanti for, at man via eksamener og tests finder de læger, der mangler kompetencer,« siger formanden for lægeforeningens uddannelsesudvalget, Mads Skipper. Foreningen ser hellere, at lægerne og deres kolleger evalueres indgående i de årlige udviklingssamtaler med ledelsen, og at det er hér, de får at vide, at der er problemer og har behov for at forbedre deres kompetencer.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) finder det »helt afgørende«, at speciallæger vedligeholder og udvikler deres faglige kompetencer. Hun fremhæver den model, som bruges flere steder, hvor der stilles særlige uddannelseskrav til de speciallæger, afdelingerne ønsker at ansætte.

Men hun ser hellere, at der er fokus på efteruddannelse end på eksamener og test.

»Det er altså den enkelte speciallæge og vedkommendes arbejdsgiver, der i fællesskab skal sikre, at lægen har de rette kompetencer, og dermed, at behandlingskvaliteten er i orden. Det skal vi holde fast i,« siger Sophie Løhde.