Fredag kan blive en afgørende dag i konflikten mellem Ukraine og Rusland, for en våbenhvile kan være lige på trapperne i det østlige Ukraine.
Og udsigten til, at de stridende parter rent faktisk bliver enige om at lægge de voldelige stridigheder på hylden, ser faktisk gode ud, vurderer Simon Kruse, der er Berlingskes korrespondent i Rusland.
»Det er den mest lovende våbenhvile, vi overhovedet har set konturerne af indtil videre. Det siger ikke noget om, om den kan vare ved, men det er første gang, vi har så positive meldinger fra begge parter. Problemet er, hvad man kan blive enige om. Parterne står langt fra hinanden. Ukrainerne vil ikke tillade, at en del af landet de facto falder uden for regeringens indflydelse, og oprørerne har ultimative krav, som de hidtil ikke har fraveget. De kræver fuldstændig tilbagetrækning af de ukrainske tropper fra de områder, de betegner som folkerepublikker,« siger Simon Kruse.
Han forklarer, at man aldrig tidligere har set den russiske præsident, Vladimir Putin, være så involveret i arbejdet for en våbenhvile.
Det skyldes på den ene side, at russerne ønsker at fremstå som en kraft for fred, og på den anden side, at russerne håber på en fastfrosset situation i Østukraine, hvor de prorussiske separatister med hjælp fra Rusland bekæmper de ukrainske regeringsstyrker.
»Hvis det her ender med at sætte sig fast i en form for frossen konflikt, hvor frontlinjerne i en ikke-erklæret krig kan blive permanente de facto-grænser i Ukraine, er det i russernes interesse. For hvis separatisterne bliver anerkendt som forhandlingspartnere for Kiev, vil det blive betragtet som en voldsom svækkelse af den ukrainske regering. Hvis konflikten bliver permanent, giver det russerne en form for vetoret over den ukrainske udenrigspolitik, fordi NATO ikke optager lande, hvor der er territorielle konflikter,« forklarer Simon Kruse.
Han henviser til den støtte, der har været fra forsvarsalliancen til Ukraine, siden konflikten mod øst brød ud.
Det har skabt bekymring i Rusland, fordi den gamle arvefjende NATO har gjort det klart, at den ikke ser med milde øjne på russernes fremfærd i Ukraine.
Der er dog ikke grund til at tro, at Rusland ønsker at annektere Østukraine, sådan som det skete på den ukrainske Krimhalvø, vurderer Simon Kruse.
»Man ønsker ikke et Krimscenarium, hvor man annekterer det østlige Ukraine. Det er alt for dyrt og besværligt, og det vil være så kontroversielt, at det ikke er en fordel for Rusland,« siger han.