Koppel forlader Montmartre efter bare seks måneder
Efter seks måneder som musikchef for Jazzhus Montmartre har Benjamin Koppel fået nok. Han takker nu af og vil fokusere på sine andre projekter.
Efter seks måneder som musikchef for Jazzhus Montmartre har Benjamin Koppel fået nok. Han takker nu af og vil fokusere på sine andre projekter.
Seks måneder viste sig at være nok for Benjamin Koppel, som musikchef på Jazzhus Montmartre. Han meddeler i dag, at han forlader posten for at dedikere sin tid til sine andre aktiviteter.
Målet for Benjamin Koppel har været at skabe ro omkring Jazzhus Montmartres økonomi, og det skulle efter sigende allerede være sket.
- Montmartres fremtid er sikret i en rum tid ved hjælp af syv store fonde, og jeg har dermed nået min målsætning om at bidrage til at skaffe ro omkring økonomien og sikre musikhusets overlevelse. Jeg føler derfor, at jeg med god samvittighed kan trække mig fra et godt og spændende samarbejde, og koncentrere mig om mine mange andre projekter, som jeg behøver mere tid til, siger Benjamin Koppel i pressemeddelelse.
Nogle af de aktiviteter omfatter blandt andet: Bogudgivelsen Ud af Musikken, nye optrædener på Blue Note i New York og et samarbejde med butikskæden Tiger om at udgive kvalitetsjazz til en pris, hvor alle kan være med.
Benjamin Koppel overtog den kunstneriske ledelse af jazzhuset den 1. februar 2011.