Philip Sørensen: Konsulentkometen

Hvad har du fået ud af at være med i Globe?

»Da jeg startede i Globe, havde jeg aldrig mødt en amerikaner eller en fra Kina, men den intensive internationale eksponering, vi fik gennem programmet på både det sociale og akademiske niveau, har udviklet mig meget. Blandt andet har jeg fået menneskelige erfaringer, der er uvurderlige som konsulent.«

Hvad er det vigtigste, du har taget med dig?

»Jeg har fået en uddannelse med et rigtig højt fagligt indhold, men den vigtigste læring har nok været fra de mange dygtige mennesker, jeg har været tæt sammen med i halvandet år og fortsat ser i dag. Samtidig har programmet lært mig, at der er mange veje til Rom – og at talent er meget andet end det, vi gør det til med karakterræset herhjemme.«