Udsigten fra Lars Barfoeds lejlighed på Frederiksberg viser et bombet konservativt landskab:

I både Slots- og Falkonerkredsen fik Det Konservative Folkeparti kun 5.9 pct. af stemmerne og blev i den traditionelle konservative højborg det mindste af Folketingets partier. På landsplan gik de Konservative tilbage til 3,4 pct. og mistede to mandater. Lars Barfoed, partiets tidligere formand, blev ikke genvalgt.

»Det er ærgerligt, men en erhvervsrisiko,« siger Lars Barfoed, som nu vil søge et arbejde uden for politik.

Ditlev Tamm, juraprofessor og forfatter til bogen »Det høje C«, opfatter selve partiets fremtid som temmelig udsigtsløs:

»Man nærmer sig nulpunktet her umiddelbart inden partiets 100-års jubilæum. Jeg har sagt, at man skal overveje at lukke og lave et nyt konservativt parti. Oprindeligt var det i spøg,« siger Ditlev Tamm.

Han og andre kendere af Det Konservative Folkeparti beskriver den aktuelle valgkamp som uskøn og peger på, at slagord som »stop naziislamisme« næppe appellerer til Frederiksbergs socialliberale konservative.

Det har heller ikke været kønt, at folketingskandidaten Mads Holger løb med opmærksomheden, da han i valgkampens sidste dage undsagde formand Søren Pape. Mads Holger står nu til at blive ekskluderet.

En »overkommelig« opgave

De Konservatives gyldne æra kulminerede med, at hver fjerde dansker ved folketingsvalget i 1984 og under Poul Schlüters formandskab stemte på partiet. Ditlev Tamm beskriver de senere år som en gradvis åreladning af partiets intellektuelle kræfter.

»Det handler i vidt omfang om manglende talent til at bringe det konservative budskab frem. Partiet har gradvis tabt sin intellektuelle styrke, og det store skred skete, da Bent Bendtsen blev formand,« siger professoren og fortsætter:

»Vi er mange, som savner et konservativt parti, der er i stand til at formulere de værdier, som vi synes er vigtige for samfundet.«

De Konservatives folketingsgruppe kommer efter valget til at bestå af seks medlemmer, herunder den erfarne Brian Mikkelsen, den ivrigt debatterende Rasmus Jarlov og den hjemvendte Naser Khader. Ud over Lars Barfoed blev heller ikke Mike Legarth genvalgt.

Situationen er ifølge de Konservative vanskelig, men ikke uoverkommelig. Partiet gik til valg med især tre mål: At Søren Pape ville blive valgt. At partiets folketingsgruppe ville blive fornyet. Og at partiet ville få fremgang. To ud af tre ting lykkedes som bekendt. Samtidig giver den nye parlamentariske situation ifølge de Konservative grund til optimisme: Hvor partiet sidste regeringsperiode havde otte ofte mindre vigtige mandater, har de seks nye mandater større vægt.

»Der kan ikke blive ført politik i en borgerlig regering uden Det Konservative Folkepartis mandater. Og derfor vil vores mandater i sidste ende tælle lige så meget som Dansk Folkepartis,« siger Brian Mikkelsen, som betoner, at de seks mandater blandt andet skal beskytte boligejere mod stigning i grundskylden.

Brian Mikkelsen afviser, at Venstre kan omgå de Konservative og få støtte fra for eksempel de Radikale:

»Det er svært at forestille sig, at DF og de Radikale skulle blive enige på nogen som helst områder.«