Ganske vist går De Konservative tilbage på landsplan, men i Lyngby-Taarbæk nord for København stormer partiet frem ved tirsdagens kommunalvalg.
Med samtlige stemmer optalt står det klart, at Konservative har fået hele 24,4 procent af de afgivne stemmer i kommunen svarende til en fremgang på 6,2 procentpoint i forhold til sidste valg.
Lyngby-Taarbæks nuværende borgmester, Søren P. Rasmussen, og hans parti Venstre inkasserer derimod en tilbagegang på 5,6 procentpoint. Venstre har i alt fået 19,3 procent af stemmerne i kommunen ved dagens valg.
Vælgerlussingen er dog lille i forhold til den, der har ramt SF. Socialisterne har tabt mere end halvdelen af deres vælgere i kommunen og går hele 11 procentpoint tilbage til et resultat på 7,5 procent.
De Radikale har fået otte procent, Socialdemokraterne har fået 22,1 procent og Dansk Folkeparti har fået 5,2 procent.