Pave Frans er en omstridt pave. Han er en af de mest kontroversielle i mange år, og hver eneste af hans gerninger bliver diskuteret på katolske fora med en lidenskab, der sjældent er set større. Og nu er der kommet et oprør, der har ulmet længe i katolske kredse: Et oprør mod pavens syn på fraskilte, der ifølge Frans' opfattelse under visse betingelser kan modtage kirkens velsignelse og deltage i nadveren, hvilket hidtil har været uhørt.

68 præster og lærde har underskrevet et 25 sider langt dokument, der selvfølgelig bærer en lang latinsk titel, fordi - som et af de katolske medier skriver - jo mere latin, man kan føje ind i en anklage, jo mere seriøst må det tages. Dokumentet hedder »Correctio filialis de haeresibus propagatis« - en skrivelse mod udbredelsen af »kætteri«.

Det er skam en alvorlig anklage, og den har sat visse katolske kredse i oprørsk stemning. For ifølge nogle af de præster, der har underskrevet kætterianklagerne, er det ikke sket siden 1333, at en siddende pave er blevet beskyldt for kætteri. Det var den daværende pave Johannes den 22., som blev beskyldt for en kættersk vision om, hvad der sker for personer, der døde i troen. Ville de se Guds nådeslys allerede ved dødens indtræden, eller måtte de vente til dommens dag? Han mente det sidste, og det blev han ikke takket for. De fleste ville nemlig have kontakt med Gud, når man afgik ved døden og ikke vente til dommedag. Men da pave Johannes ikke havde skubbet på for at få sin doktrin omsat til en kirkelig sandhed, klarede han  frisag.

Kættersk opførsel

Men tilbage til pave Frans. De 68 præster er ganske vist lærde og respekterede, men der er ingen biskopper og ærkebiskopper bag anklagerne. Og de er så forsigtige, at det ikke er selve paven, der er kættersk. Det er hans lære. Det sidste kan man blive tilgivet for. Men foreløbig har pave Frans ignoreret den alvorlige anklager, og han kan formentlig også tage den med sindsro.

For anklageskriftet er først og fremmest ment - skriver Mercatornet, som er et religiøst web-site - for at gøre opmærksom på gruppen af modstandere af pave Frans og hans meget omdiskuterede afgørelse på næsten alt. »De udgør trods alt kun 0.0000000056 procent af samtlige katolikker«, som web-sitet skriver.

Men på de sociale medier raser debatten i katolske kredse. En del anklager er opremset i de 25 sider deriblandt en strid om Amoris Laetitia - som drejer sig om »glæden ved kærlighed«. Et af kapitlerne om emnet handler netop om skilsmisse for katolikker og har skabt så stor usikkerhed om kirkens forhold til fraskilte, at tusinder af præster og biskopper har bedt om klarhed. Så den nye protest fra de 68 præster kan ses som en udløber af den debat.

Lutheransk pave

Men skriftet går ifølge diverse katolske web-sites langt videre. Er Paven en »modernist«? Er han »krypto-lutheraner«. Store spørgsmål fordi alt, hvad en pave siger, bliver gransket især i konservative kredse og især blandt nogle af de kritiske præster, hvoraf nogle af dem tilhører en retning, som faktisk ikke anerkender pave Frans og heller ikke har anerkendt paver i det hele taget i mange år.

Robert Wister, der er professor i kirkehistorie ved Seton Hall University i New Jersey i USA siger til CNN, at han ikke kan huske en lignende protest som den, der nu er rettet mod Vatikanet, og at der ligger dybere grunde bag, der kan resultatere i flere anti-Frans websites. Wister siger, at den sidste anklage i 1333 mod en pave næppe kan sammenlignes med det, der sker nu, fordi det her kan være en større sag. Anklagen kan ifølge professoren også bruges af biskopper, ærkebiskopper og kardinaler til at udtrykke en generel utilfredshed med paven, som har været under stærk mistanke for at ville ændre den katolske kirkes grundlæggende regler.

»For 900 år siden var der ikke Twitter. Det er blandt andet en af forskellen. Og det er derfor en diskussion, der kører hurtigt«, siger Wister til CNN.

Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent