Den 12. maj skriver folketingskandidat for de Konservative, Mette Thiesen, i en kronik i Berlingske, at vi skal tage fløjlshandskerne af og være konsekvente i forhold til unge muslimske mænd i landets boligområder. Hun gør opmærksom på, at »den nødvendige debat ikke har en tilstrækkeligt nuanceret tilgang«
Som beboerformand i Mjølnerparken skal jeg gerne nuancere det for hende ved at rette de faktuelle fejl i hendes kronik og dementere hendes fordomsfulde påstande om vores boligområde.
{embedded type="node/feeditem" id="33825688"}
Mette Thiesen skriver for det første, at »danskerne er væk i Mjølnerparken«. Mit fornavn kan dårligt blive mere dansk, og jeg betragter mig selv som særdeles tilstedeværende i mit boligområde, hvor andelen af danskere er støt stigende. Vores indflydelse i området er mærkbar. Set i forhold til den andel, som danskerne udgør blandt beboerne, er vi overrepræsenteret i lokaldemokratiet, idet fire ud af ni beboerdemokrater har dansk baggrund. Thiesen skriver tillige, at politiet efter terrorangrebet i februar hurtigt fandt frem til Omar El-Husseins bopæl i Mjølnerparken. Dette er ikke korrekt. Omar og hans familie har ikke boet i Mjølnerparken i ca. ti år, men befandt sig i området i ca. 20 minutter mellem de to forfærdelige angreb.
Thiesen skriver endvidere, at »politiet ikke er velkommen« i området, og at de »har haft vanskeligt ved at afhøre i Mjølnerparken«. Dette er usandt. Mjølnerparkens beboere har været forbilledlige i deres samarbejde med politiet, som ikke har beklaget sig over hindringer i deres arbejde. Tværtimod har de bemærket samarbejdsvilligheden og den positive udvikling de senere år, hvor kriminaliteten og utrygheden er styrtdykket.
{embedded type="node/feeditem" id="33929533"}
Hun mener til sidst ikke, at man skal »overlade lokaldemokratiet til radikaliserede borgere« i det nordsjællandske, for »inden vi får set os om, har vi et nyt Mjølnerparken i Nivå«. Jeg vil gerne frabede mig insinuationer om, at jeg selv eller mine bestyrelseskollegaer skulle udgøre et skræmmebillede af, hvad et lokaldemokrati kan udvikle sig til. Thiesen kender tydeligvis ikke til vores arbejde, for så havde hun været bekendt med vores markante resultater de senere år, hvilket kan bevidnes af både boligorganisationen og kommunen.
Lad det være sagt med det samme. Mjølnerparken har en blakket fortid, og vi mangler stadig et stykke for at nå i land. Den boligsociale indsats har skabt mærkbare resultater, og en kommende fysisk helhedsplan for området skal understøtte den begyndende sociale integrering yderligere. Samtidig arbejdes der fra alle sider på at håndtere den lille gruppe hårdkogte modborgere, som ikke vil det nye Mjølnerparken. Redskaber til denne opgave er meget velkomne, men lad det ske uden dæmonisering af os alle. Man fristes til at minde Thiesen om hendes eget ideal om en »tilstrækkeligt nuanceret tilgang«.
Mette Thiesen er velkommen til at komme på besøg i Mjølnerparken, hvis hun skulle have lyst til at samle sig mere erfaring med virkeligheden i boligområder som vores, inden hun kaster sig ud som folketingspolitiker.