Lige så er det svært at være liberal uden at nære respekt for den orden, som markedet er med til at skabe og som i yderste led forplanter sig i nationer, kultur og religion.
Så når CEPOS med jævne mellemrum kritiseres for at være mere liberal end konservativ, som af Katrine Winkel Holm og Jesper Beinov her i avisen, er det lidt svært at forstå det saglige i kritikken.
For der er næppe nogen, der mener, at de to tankestrømninger er så forskellige, at de ikke kan bo godt sammen og give gensidig inspiration. Der er nuancer, variationer og traditioner til forskel, men der er mere tale om synergi end konflikt. CEPOS har derfor siden etableringen i 2004 konsekvent valgt at tage konsekvensen af denne synergi og erklære vor grundholdning som borgerlig-liberal for dermed at kunne samle liberale, konservative og partiløse borgerlige om de ting, der forener os snarere end om det, der skiller os. Når det er sagt, er politiske ideologier ikke det centrale for os. Vi er ikke et politisk parti, men en tænketank, der forsker og analyserer for at kunne fremsætte forslag til en bedre samfundsindretning.
Når CEPOS kritiseres for at være mere liberale end konservative, kan det skyldes, at i Danmark står liberale som repræsenteret af Venstre og nu også Liberal Alliance langt stærkere end Det Konservative Folkeparti og til dels DF. Så der er i det borgerlige Danmark i højeste grad brug for konservativ tankeudvikling og idédebat. Ingen tvivl om det. Men det skal mere bebrejdes partiet, dets medlemmer og vælgere end CEPOS.
For CEPOS har gjort meget for at befordre også den konservative idédebat. Vi tæller prominente konservative som Poul Schlüter blandt vore stiftere, bestyrelsesmedlemmer, centerrådsmedlemmer og forfattere. De fleste af CEPOS’ bogudgivelser, som i øvrigt nu kan købes direkte fra CEPOS’ hjemmeside, har faktisk mere en konservativ vinkel end en liberal. Hertil kommer, at vi har udgivet en bog om konservative tænkere samt flere bøger af historikeren David Gress, og én mere er på vej om myter i Europas historie. Så kan man strides om, hvor vidt David Gress er mere konservativ end liberal, men det er som at mundhugges om kejserens skæg. Det frugtbare er ikke at forsøge at skelne og skille, men at se dem som supplerende ideologier, som de har været i Danmark siden Det Konservative Folkepartis stiftelse i 1915.