Hvis Egon Krentz eller nogle af de andre gamle ledere fra DDR så den slags valgresultater, ville de nikke genkendende. 87 procent af stemmerne var også deres stil.

Der var dog én afgørende forskel. Ved DDR-valgene var stemmeurnerne fyldt på forhånd, men ved senatsvalget i den amerikanske delstat Indiana gjorde vælgerne det, og ni ud af ti stemte i 2006 på den siddende republikanske senator, Richard Lugar. Lugar var en af de mest agtede medlemmer af Senatet, en udenrigspolitisk kæmpe, som næsten ene mand sikrede, at det sovjetiske atomvåbenarsenal efter Murens fald ikke faldt i bandithænder.Han var konservativ, men også en af den slags konservative, som mente, at man godt kunne tale med en Demokratisk præsident, og hvis præsident Obama inviterede ham til Det Hvide Hus, så kom han. Han stemte imod stort set alle Obamas mest kontroversielle lovforslag, og han stemte imod sygeforsikringen »Obamacare«, men han talte med Obama – og det blev hans endeligt.For te-aktivisterne i Indiana ville ikke have en senator, som talte med fjenden selv; de ville have en aktivistisk senator, og sådan gik det til, at de i primærvalget væltede »Mr. 87 pct.« og i stedet opstillede en mand, der talte med udråbstegn.Hans navn var Richard Mourdock, og hvis hans navn forekommer bekendt, så var det fordi, han for nylig kom for skade at demonstrere sin konservatisme i en TV-debat. Han sagde, at en graviditet efter voldtægt var »en gave fra Gud«, og derfor skulle voldtægtsramte kvinder heller ikke have adgang til abort.Mourdock har i det hele taget vist sig for konservativ for en konservativ stat.I 2006 var senatssædet fra Indiana et sikkert republikansk sæde, og Indiana er i det hele taget den mest republikanske stat i Midtvesten, men nu fører den demokratiske kandidat, Joe Donnelly, med 4,5 point, og tal-analytikeren Nate Silver giver ham en 68 procents chance for at vinde i morgen.Og sådan er det gået.Ved midtvejsvalget i 2010 stod Republikanerne til at vinde flertallet i Senatet, men i fire stater vragede partirødderne de sikre kort og valgte i stedet deres egne te-aktivistiske og højrereligiøse kandidater, og ingen af de pågældende gjorde sig i den bedste sendetid. Republikanerne tabte senatsvalgene i Colorado, Nevada, Delaware og Connecticut, og Demokraterne fastholdt et 53-47 flertal i Senatet.

»Mission: Impossible«

Man skulle tro, at de havde lært lektien denne gang, men de har gjort præcis den samme – ud fra i det mindste et taktisk synspunkt – fejl.

For seks måneder siden regnede de fleste med, at Demokraterne ville miste senatsflertallet; de havde flest senatssæder at forsvare, nogle af deres veteraner gik på pension, og siddende demokratiske senatorer i republikanske stater skulle forsøge at overtale republikanske vælgere til alligevel at stemme på dem.Det var tæt på »Mission: Impossible«, men Demokraterne har endnu engang fået en hjælpende hånd fra te-aktivister og højrereligiøse, der har opstillet kandidater, der er for radikale til vælgerflertallet. F.eks. i Missouri, hvor den kontroversielle Todd Akin sagde, at hvis kvinder blev udsat for en ægte voldtægt, så kunne de ikke blive gravide. Det var fysisk umuligt. Det er også kommet frem, at Akin er blevet anholdt otte gange under voldelige protester mod abortklinikker.I North Dakota har de opstillet te-aktivisten Rick Berg, som – i en stærkt republikansk stat – døjer med at slå den demokratiske kandidat, i Maine får den lokale te-aktivist baghjul af en uafhængig politiker, der ventes at stemme med den demokratiske gruppe i Senatet, og i Virginia har de opstillet George Allen, der er en af de gamle partigardister, der har gen-brandet sig selv som te-aktivist, og også her kniber det.Nate Silver giver nu Demokraterne 92 procents chance for at beholde flertallet i Senatet.I Repræsentanternes Hus har Republikanerne i øjeblikket 242 sæder – Demokraterne har 193 – og Republikanerne står til at tabe en halv snes af sæderne, men ikke flertallet.Hvis tallene holder, så vil det ene kammer altså forblive demokratisk, det andet republikansk, og det betyder, at uanset hvem, der bliver præsident, så skal han med hatten i hånden til det andet parti – og enhver vedtagelse bliver det muliges kunst.B