Debatten om retsforbeholdet har ikke været nærværende nok, og det kan få tvivlerne til at blive i sofaen på valgdagen, lyder det fra forsker. En Gallup-måling viser, at tvivlerne hælder til et svagt ja.
Ved du, hvad du skal stemme, når krydset skal sættes ved folkeafstemningen torsdag?
Hvis du stadig er tvivl, er du i samme båd som 14 procent af alle danskere, viser en ny Gallup-måling, som Berlingske har fået foretaget.
Selvom tvivlergruppen ikke er meget større end ved andre folkeafstemninger, har valgkampen været meget teknisk præget, og det kan betyde mange ubrugte valgkort.
»Et godt bud er, at mange af dem, som ikke ved, hvad de vil stemme, vælger at blive hjemme,« siger Kasper Møller Hansen, der professor og valgforsker ved Københavns Universitet.
Da danskerne i år 2000 skulle stemme om euroen, endte valgdeltagelse på 87,6 procent, og det er den højeste valgdeltagelse ved en folkeafstemning om EU-forhold siden 1972, hvor danskerne stemte om medlemskab af EF.
»Det (retsforbeholdet) er et svært emne, det er svært at sætte sig ind i, og det er svært at gøre nærværende. Det er meget mere konkret, om man eksempelvis vil have euro eller kroner,« siger Kasper Møller Hansen.
Sådan har valgdeltagelsen været ved samtlige otte folkeafstemninger siden 1972:
Men selv hvis flere tvivlere vælger at smide benene op på sofabordet og følge afstemningen fra fjernsynet, kommer det hverken ja- eller nej-siden til gode.
I spørgsmålet: »Selvom du har svaret, at du ikke ved hvad du til stemme til folkeafstemningen om EU-retsforbeholdet den 3. december, hvad hælder du så mest til at stemme på?« tager begge sider en tredjedel af kagen.
Den sidste tredjedel stadig forbeholder sig retten til at svare »ved ikke« ifølge Gallup-målingen.
Målingen viser samtidig, at 42 procent af danskerne vil stemme nej torsdag, mens 37 procent vil stemme ja.
Samtidig viser en anden Gallup-måling for Berlingske, at hver anden dansker ikke føler sig klædt på godt nok til afstemningen.