I princippet er formålet ganske ædelt. Aktiveringen i de danske kommuner skal få danskerne tilbage på arbejdsmarkedet, så de kan bidrage til samfundsøkonomien. Derfor poster man også penge i de ledige. Ja rent faktisk er aktiveringsindsatsen blevet en absolut kerneopgave i de danske kommuner i de seneste år, hvor finanskrisen har gjort mange danskere arbejdsløse.
Men det tærer på økonomien. Samlet set koster aktiveringen samfundet omkring 16 mia. skattekroner årligt.
Der er dog markant forskel fra kommune til kommune, viser en opgørelse i Berlingske Kommuneindeks. I Dragør slipper indbyggerne med under 1.000 kroner pr. indbygger, mens regningen i Kerteminde Kommune beløber sig til næsten 5.000 kroner. I det hele taget er det især de rigere forstadskommuner til København, der har få udgifter til aktivering, mens yderkommunerne er helt anderledes tynget.
Lægger man alle udgifter forbundet med aktiveringen sammen, løber indsatsen op i de ca. 16 milliarder kroner, hvilket i virkeligheden slet ikke kan svare sig, viser en analyse udarbejdet af Rockwool Fondens Forskningsenhed. Det koster nemlig langt mere at aktivere en del af de ledige, end de nogensinde kommer til at tjene på arbejdsmarkedet. Dermed er en del af den ganske omfattende aktiveringsindsats - økonomisk set - rent spild af danske skattekroner.
Analysen viser samtidig, at en eventuel nedskæring i aktiveringsudgifterne kun vil have meget begrænsede konsekvenser. Faktisk hævdes det, at konsekvensen af en besparelse på 1,6 milliarder danske skattekroner kun ville resultere i, at ledigheden voksede med 1.430 personer – eller 0,05 procentpoint.
Vender man ovenstående regnestykke om, svarer det til, at hver person i aktivering koster 1,1 million kroner. Skal aktiveringen være en god forretning, skal de ledige, der kommer i arbejde gå ud og sikre sig et job med en løn på over 1.000.000 kroner årligt. Statistikkens viser samtidig, at den gennemsnitlige løn efter et aktiveringsforløb ligger på noget mere beskedne 298.000 kr.
Torben Tranæs, der er forskningschef og forskningsprofessor ved Rockwool Fondens Forskningsenhed, forklarer, hvordan økonomien i beskæftigelsesindsatsen hænger sammen:
»De første ti milliarder kroner, der bruges på aktivering, har en god effekt. Men effekten af de sidste milliarder kroner er meget beskeden. Danmark bruger rigtig mange penge på aktivering, men samfundet får ikke beskæftigelsesmæssig valuta for alle pengene.«
Opgørelsen af udgifterne til aktivering viser ikke direkte noget om, hvor effektiv indsatsen i kommunen er, men der tegner sig et billede af, hvilke kommuner, der slipper lettest – og hvilke, der er hårdt ramt. Mens indbyggerne i række kommuner nord for hovedstaden alle må slippe langt under 2.000 skattekroner til aktiveringsindsatsen, må borgerne i ni andre kommuner aflevere over 4.000 kr. – eller mere end det dobbelte.
Og denne forskel er langt fra tilfældig. Udgifterne til aktivering er i høj grad en konsekvens af kommunens befolkningssammensætning og geografiske placering. En landkommune med en lavt uddannet befolkning, mange ældre og en stor social belastning vil alt andet lige blive hårdere ramt i krisetider.
Tjek udgifterne til aktivering i din kommune i Berlingskes Kommuneindeks.
Se i øvrigt, hvordan vilkårene er for din kommune ved at klikke her: Ældreudgifter, Uddannelsesniveau og Socialfaktor for Danmarks 98 kommuner.
TV: Rød og blå blok står næsten lige efter ny meningsmåling