Danmark er pilskævt helt nede i flyverdragteland. Når et ressourcestærkt barn rykker op fra vuggestue til børnehave, er barnets sprog lige så godt som sproget hos et udsat barn på fem et halvt år, der skal til at starte i skole. De store forskelle på de to børns sproglige udvikling skyldes forskelle i forældrenes evne til stimulere børnene.
Tallene stammer fra en ny undersøgelse, SFI har udarbejdet for Egmont Fonden, som viser, at vigtige forskelle i børnenes livsduelighed grundlægges i de første 1.000 dage af børnenes liv. Helt tidlige forskelle i børnenes sproglige, sociale og personlige kompetencer, som ifølge undersøgelsen får væsentlig betydning for børnenes senere skolekarakterer, adfærdsproblemer og risiko for at blive kriminelle.
»Der sker noget i disse helt tidlige år, som nok er vigtigere, end vi lige har været klar over. Vi kan se, at der statistisk set er en sammenhæng mellem de helt tidlige indikatorer på børnenes livsduelighed og deres fremtidige karakterer, videre uddannelse og risiko for at udvikle adfærdsproblemer og blive kriminelle,« siger Mette Deding, der er forskningschef for skole og uddannelse ved SFI.
Undersøgelsen er baseret på data fra den store forløbsundersøgelse af danske børn, som følges fra fødslen i 1995, til de er blevet voksne.
»Der er en statistisk sammenhæng mellem de børn, der som tre-årige har svært ved at forstå enkle sætninger og ikke kan samtale om lette emner, og de børn, der senere klarer sig dårligt i skolen,« siger Mette Deding, der dog understreger, at der er tale om en statistisk sammenhæng og ikke om en dom over det enkelte barn.
Undersøgelsen offentliggøres i dag i Egmont Rapporten 2016 »En god start - livsduelighed hos de allermindste«.