Efter et tumultarisk tidligt forår i den borgerlige lejr sættes nu én gang for alle et punktum i sagen om den omdiskuterede landbrugspakke.

De Konservative får nu opfyldt deres hovedkrav om mindre kvælstofudledning med den såkaldte naturpakke. Dermed sender regeringen et klart signal om, at samarbejdet med dets mindste støtteparti er vigtigt og skal fortsætte på en god måde.

Det vurderer politisk kommentator og chefredaktør på Fyens Stiftstidende Troels Mylenberg.

»Det er vigtigt at få aftalen i hus, fordi den lukker den diskussion, som har fyldt rigtig meget hele vinteren og foråret. Nemlig diskussionen om landbrugs- og naturpolitikken mellem især regeringen og De Konservative,« siger han.

»Det har været et besværligt - for ikke at sige næsten dødeligt - kapitel for regeringen.«

Daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) blev i forbindelse med forhandlingerne om landbrugspakken beskyldt for at pynte på tallene om pakkens miljøpåvirkning.

Det fik De Konservative til at vælte hende som minister.

Konflikten mellem De Konservative og regeringen blev midlertidigt "parkeret", da aftalen om landbrugspakken efterfølgende blev indgået, forklarer Troels Mylenberg.

»Derefter var der enighed om, at man skulle nå frem til en aftale om naturpakken. Den har man indgået nu, og dermed bliver kapitlet lukket,« siger han.

De Konservative krævede, at den såkaldte naturpakke skulle kompensere for landbrugspakkens miljøpåvirkning.

Kravet fra De Konservative lød på samlet 624 ton mindre kvælstofudledning, hvis ikke blå bloks grønne parti skulle vende sig mod rød blok.

Torsdag blev de borgerlige partier så enige om naturpakken. Partierne tilkendegiver i aftalen, at de »er enige om at iværksætte én yderligere kvælstofreducerende indsats«.

»I alt udvides ordningen med knap 66.000 hektar efterafgrøder, svarende til cirka 200 ton (kvælstof, red.) i 2017 og cirka 430 ton i 2018,« står der i aftalen.

Herunder kan du læse nogle af de væsentligste punkter i aftalen:

* Kvælstofreducerende tiltag

Den planlagte ordning om såkaldte efterafgrødning i Landbrugspakken bliver udvidet med knap 66.000 hektar efterafgrøder, hvilket svarer til samlet cirka 630 ton mindre udledt kvælstof i 2017 og 2018. Det koster i alt 50,7 millioner kroner.

* Biodiversitetsskov

Der skal udlægges i alt 13.300 yderligere hektar skov til såkaldt biodiversitetsformål, således at det samlede areal med blandt andet urørt skov kommer op på cirka 25.000 hektar.

Langt det meste af arealet - 19.000 hektar - skal herefter bestå af urørt skov. Private skovejere får mulighed for at bidrage med skovarealer mod at blive kompenseret på anden vis.

* Naturplan Danmark

Naturplan Danmark, som SR-regeringen stod bag i 2014, har fået foretaget et såkaldt serviceeftersyn af de blå partier, som har valgt at videreføre syv konkrete naturindsatser for i alt 98,2 millioner kroner.

* Bynatur og friluftsliv

Der indledes et samarbejde med kommunerne om at udpege områder, der skal give danskere bedre mulighed for at benytte sig af naturens tilbud tættere på byen.

* Afbureaukratisering

Der skal skabes en mere "enkel og sammenhængende" lovstruktur på natur- og landbrugsområdet. Partierne vil blandt andet arbejde for, at EU's regler om blandt andet landbrugsstøtte ikke forhindrer synergi mellem landbrug og naturhensyn i Danmark.

Det skal blandt andet gøres lettere og mere attraktivt for landmænd at udlægge små naturarealer på bedrifterne.

* Økonomi

Naturpakken har initiativer for i alt 363,5 millioner kroner over fire år. Pengene findes blandt andet på den såkaldte kvælstofreserve og ved omprioriteringer inden for Miljø- og Fødevareministeriets budget.

/ritzau/