Er den russiske forfatter Nikolaj Gogols »Revisoren« fra 1836 en god komedie? Det er den uden tvivl, sådan i klassisk forstand, skønt den altid har cirkuleret i udkanten af de danske teatrets kernerepertoire. Satiren rammer stadig noget og nogen, også i Nørrebro Teaters version, skønt den er moderniseret uden at være egentlig aktualiseret.
Det er stadig historien om den omrejsende spillefugl, der ankommer til en bundrådden, russisk lilleby, hvor man fejlagtigt antager ham for at være zarens udsendte revisor, der kritisk skal gennemgå byens morale habitus. Noget, han ikke er sen til at udnytte, når han opdager, hvor løst rublerne sidder på hele bærmen af panisk spytslikkende, moralsk anløbne bedsteborgere, der kappes om at indynde sig, mens de grotesk svinger mellem drømmen om at komme til fadet og angsten for at få hugget hovedet af. Komedien har, med andre ord, ikke så lidt: Grådighed og opportunisme. Frygt og bæven. Dumhed og medløberi.