Christian Wad er formand for lejerforeningen i Kødbyen. Selv driver han kontorhotellet SOHO. Kødbyen er en god beliggenhed for sådan en virksomhed, og han er ved at bygge om for at gøre lokalerne bedre for sine kunder. Men i sidste uge stødte han ind i et problem: Kommunens Center for Byggeri kræver, at et nyt gelænder skal være lukket. Men Kulturstyrelsen kræver, at det samme gelænder skal være åbent.

Problemet er nærmest symbolsk for Kødbyen, der i dette forår igen kan udleje til nye lejere, efter at der gennem tre år har været lukket for nye lejemål som følge af nogle sikkerhedsproblemer med det centrale køle-anlæg.

Interessen for lejemålene er stor, lyder meldingen fra det kommunale ejendomsselskab Københavns Ejendomme. Mange vil gerne bo i det rustikke kvarter, hvor der både er sjov og alvor, og hvor transportmulighederne nærmest er ideelle; i hvert fald i henseende til offentlig trafik.

Men det er svært for nye lejere at få enderne til at hænge sammen. Kommunen har allerede i 2005 fastslået, at den ikke vil betale for opgradering af de nok smukke, men også noget slidte bygninger, der tilmed skal omstilles fra industri- til kontorbrug. Så lejerne skal selv betale større istandsættelser. Men kommunen er meget forsigtig med at kompensere på huslejerne, for den vil ikke have en konkurrencesag på halsen.

Problem med fredede bygninger

Og når en lejer, som SOHO, går i gang med at bygge om, opstår nye problemer. Nemlig at bygningerne er fredede, så Kulturstyrelsen også skal ind over. Og her synes forventningerne ikke at være afstemt med den kommunale ejer.

»Da man lavede visionen i 2005, glemte man at spørge Kulturstyrelsen, hvordan det harmonerede med fredningsbestemmelsen at åbne Kødbyen op for andre erhverv. Kommunen og styrelsen har tydeligvis ikke talt sammen, så der er rigtigt mange ting, man ikke kan eller må. Det kan handle om så simple ting som toiletter. Selv om her kommer flere tusinde mennesker på en aften i weekenden, er her stadig kun en håndfuld toiletter i stueplan,« siger Christian Wad.

Ejendomsmæglerfirmaet Colliers er blandt dem, der har kastet sin kærlighed på Kødbyen. Man har ikke som sådan andel i udviklingen, men på eget initiativ, som et led i profileringen af Colliers, afviklede man i vinter en konkurrence for unge studerende, der kom med bud på udviklingen af Kødbyen.

Det var dog præciseret, at de unge studerende skulle slå sig løs, som om der var en kapitalstærk developer, og uden at lade sig begrænse af fredningsbestemmelserne. Colliers ærgrer sig nemlig over, at man ikke får mere ud af det centralt beliggende område.

»Det er ikke hensigtsmæssigt, at lejerne selv skal stå for istandsættelsen af lokalerne. Kødbyen rummer et stort uforløst potentiale, men kommunen har ikke afsat de penge, der skal til for at udnytte dette potentiale. Nogle steder ligner det jo Østeuropa; specielt om aftenen. Hvis man gjorde noget ud af det, kunne det med nærheden til bl.a. Tivoli ligefrem blive en turistattraktion for København,« siger COO og partner Peter Lassen, der tilføjer, at de selvstændige renoveringsprojekter, som lejerne foretager, heller ikke gør det nemmere at opfylde den egentlige intention med fredningen – nemlig at bevare områdets samlede karakter.

For de potentielle lejere, der godt kunne tænke sig at flytte ind i Kødbyen, er problemet mere jordnært. De skal holde så meget af stedet – eller være så rige – at de selv kan foretage den renovering, der meget ofte er nødvendig. Borgerrepræsentationen har besluttet, at Københavns Ejendomme ikke må bruge af sine egne penge på den slags.

Og selskabet må altså også kun i beskedent omfang gøre det, som private udlejere i stort omfang bruger i disse år med høj tomgang – nemlig at skrue ned for lejen, for at få enderne til at hænge sammen under forhandlingerne.

»Rent byudviklingsmæssigt ville det være en fordel at kunne konkurrere med Carlsberg, der har denne mulighed, og som kan bruge den som madding for veletablerede virksomheder. Vi skal leje ud til markedsleje. Det er også en begrænsning for os, at vi ikke har muligheden for at istandsætte lokalerne til lejernes behov. Men set i lyset af de begrænsninger, synes jeg, at vi har gjort det godt,« siger projektleder Rasmus Sanchez Hansen fra Københavns Ejendomme.

Stor interesse

Hans oplevelse er, at der på trods af de åbenlyse ulemper ved området er stor interesse for at komme til at bo der.

»Vi er i en privilegeret situation. Til illustration har vi en etage på 824 kvadratmeter med skolekøkkener, og der har vi fire interesserede lejere. Vi havde også over ti henvendelser på nogle lejemål, der blev opsagt i Slagterboderne. Så det er ikke dér, skoen trykker. Udfordringen er blot at finde nogle lejere, der også kan finansiere ombygninger. Foruden restauranter og cafeer er det kreative erhverv, f.eks. inden for mode eller film, der ønsker at placere sig her,« siger Rasmus Sanchez Hansen.

Ro på bagsmækken

På trods af frustrationerne kan Københavns Ejendomme også regne med nogenlunde ro på bagsmækken fra de eksisterende lejere. Det er ikke nødvendigvis dem, der efterspørger de store udviklingsplaner.

»Vi vil gerne bevare det unikke miks af kød og kreativitet, som visionen helt tilbage fra 2005 tilsiger. Den fejler ikke noget. Nu skal det bare eksekveres på en måde, så vi undgår at blive et nyt Boltens Gård med kæder, men små hyggelige steder med et særkende og kvalitet,« siger Christian Wad.

Det har ikke været muligt at træffe Kulturstyrelsen for en kommentar.