Den tyske skole Sankt Petri, der blev oprettet i Danmark i 1575 og grundlagt af det danske kongehus, er medvirker nu aktivt til at grave i sandheden om skolens fortid og dens forhold til nazismen. I mange år efter krigen gik skolen ellers for at have været den eneste af de tyske skoler uden for Tyskland, der ikke havde været nazificeret. Der blev udgivet et festskrift i 1975, hvor der ikke stod ét ord om skolens forhold til nazismen. Festskriftet var skrevet af skolens leder, H.W. Praetorius, der havde været medlem af nazipartiet. Da den traditionsrige skole i 2016 holdt jubilæumsfest for den kongelige udnævnelse af skolens »patron« var dronning Margrethe med som gæst, og der blev heller ikke ved denne lejlighed nævnt et eneste ét ord om skolens forhold til den nazistiske bevægelse – skolen blev endda ved den lejlighed hyldet i Weekendavisen bl.a. for at have været fri for nazistisk påvirkning.

Det viste sig imidlertid at være en fortrængning. Historikeren Ole Brandenborg Jensen udgav i 2017 en bog om det tyske nazistparti NSDAPs afdeling i Danmark »Landesgruppe Dänemark.« Det viste sig, at partiets højborg var Sankt Petri Skole, hvor Hitler Jugend holdt til. Op gennem 1930erne havde skolen haft en del jødiske elever, men de blev systematisk chikaneret og forlod skolen, så den i 1940 var »jøderen« – for at bruge et nazistisk ord. Berlingske skrev i løbet af 2017 artikler om skolens historie, og skolen har nu nedsat en kommission med germanisten professor Per Øhrgaard som formand, og hvis opgave det er at komme med en samlet redegørelse for skolens historie fra 1918 til 1956.

I forlængelse af debatten om skolen havde Sankt Petri Skole mandag i denne uge arrangeret et åbent debatmøde, hvor skolens ældste klasser, skoleledelsen, lærere og skolens bestyrelse hørte et foredrag af Ole Brandenborg Jensen om hans forskning. Han, der tidligere har været cheftræner for AGF, overraskede de godt 150 fremmødte ved at vise et foto af det tyske landshold, der i 1954 vandt verdensmesterskabet i fodbold, og spurgte, hvor mange af landsholdsspillerne, der havde været medlemmer af det tyske nazistparti NSDAP. I salen var der bud på, at det havde de nok alle været. Ole Brandenborg Jensen kunne fortælle, at ingen af spillerne havde været medlemmer, og hans pointe var, at det var ganske frivilligt at blive partimedlem, og mange tyskere ikke var det. Netop derfor vækker det undren, at så mange blandt skolens lærere var medlemmer af nazipartiet. Af skolens 40 tyske lærere i perioden 1930 til 1945 var 27 medlemmer af det NSDAP og syv medlemmer af andre nationalsocialistiske organisationer. Ole Brandenborg Jensen sagde, at skolen blev »storleverandør« af børn til Hitler Jugends »garnison« på skolens område og blev en decideret rugekasse for kommende partimedlemmer i NSDAP og for sympatisører. Man kunne fornemme, at det vakte eftertanke, at mødet foregik i skolens gamle gymnastiksal, hvor Hitler Jugend havde holdt til.

Et specielt kapitel helligede Ole Brandenborg Jensen de jødiske elever, som blev mødt med chikane og ondskab. På skolen gik brødrene Adolf Max og Karl Max Ahronheim. Brødrene blev taget ud af skolen og flygtede med deres forældre, men blev i sidste ende fanget af nazisterne, og hele familien blev myrdet i Auschwitz.

Fra skolens ledelses side blev der udtrykt stor villighed til at afdække, hvad skolens rolle havde været. Formand for skolebestyrelsen, journalist Marc-Christoph Wagner, understregede, at man var glad for Ole Brandenborg Jensens forskning og den offentlige debat om skolen, og at man nu havde nedsat en kommission, der både skulle se på den nazistiske forbindelse, men også omskrive hele skolens historie fra 1918 til 1956.

Fra flere sider blev der udtrykt ønske om at sætte de jødiske elever et mindesmærke. Marc-Christoph Wagner udtrykte dog ønske om, at en eventuel mindesten eller såkaldte snublesten, der lægges i fortorvet som minde om nazismens ofre, ventede til kommissionens arbejde er slut. Fra salen indvendtes det, at der stadig lever fire jødiske elever fra 1930erne, og at det er problematisk at vente i for lang tid med at få mindet ofrene, for man risikerede, at ingen levende vidner så var tilbage.

Debatten om Sankt Petri Skole:

Journalist Poul Pilgaard Johnsen: »Patronen i Sankt Petri,« 11. marts 2016 Weekendavisen. Weekendavisen hyldede skolen og skrev, at skolen i al væsentlighed selv havde undgået nazistisk påvirkning.

Ole Brandenborg Jensens bog »Landsgruppe Dänemark. NSDAPs udlandsorganisation i Danmark 1932-1945« udkommer maj 2017. Bogen viser, at skolen havde været stærkt påvirket af nazificering.

Journalist Jens Ejsing: »Historiker: Københavnsk skole skjuler nazifortid« Berlingske 5. juni 2017. Berlingskes artikel redegør for skolens mørke fortid, men avisen beklagede dog senere rubrikken, idet det burde være fremgået på forsiden, at der er tale om en kritik fra en dansk historiker, som mener, at Sankt Petri Skole ikke har gjort nok for at fortælle omverdenen om, at der i 1930erne og 1940erne var både elever og lærere på skolen, som havde tilknytning til det tyske nationalsocialistiske parti, NSDAP.

Karin Sintring: »Spørgsmålet om Sankt Petri spøger stadig: I hvilken ånd bliver disse skoler ledet?«. Berlingske 11. august 2017. Karin Sintring har børn på skolen og retter i kronikken en skarp kritik af skolens manglende redegørelse for fortidens behandling af de jødiske elever.