Pludselig står man på en trafikeret vej i København og ved, hverken hvor man er, eller hvor man er på vej hen. Og når man lægger sig til at sove, galopperer hjertet af sted.

Sådan beskriver patienter de klare symptomer på stress, som nu får et uventet højt antal københavnere til at valfarte til en stribe nyoprettede klinikker, hvor de kan få hjælp til at komme i mental balance og til bedre at kunne magte tilværelsen.

Som den første kommune herhjemme etablerede Københavns Kommune i foråret klinikker på hver af sine fem forebyggelsescentre, som bl.a. praktiserende læger kan henvise stressramte patienter til. Her deltager de sammen med andre i samme situation i et holdforløb med en psykolog og får bl.a. træning i meditation og hjælp til at dæmpe stressreaktioner i kølvandet på for eksempel personlige og jobmæssige problemer.

I løbet af de første tre måneder er 360 københavnere blevet henvist til stress-klinikkerne. Det er betydeligt flere, end der oprindeligt var kalkuleret med. Der var således blot plads til 150 på de planlagte hold i efteråret, og derfor oprettes der nu seks ekstra hold med plads til 80 deltagere. Til næste år planlægges der 40 hold med plads til 550 deltagere, oplyser sundhedsforvaltningen i København.

»Man kan konstatere, at der er rigtig mange, som har det svært, og som står og banker på døren for at få hjælp. Vi har ramt noget med disse klinikker, og håbet er, at det kan lykkes at få »vendt« disse mennesker, så de kan få forbedret deres livssituation og slippe af med deres stress og dårlige mentale sundhed,« siger sundhedsborgmester Ninna Thomsen (SF).

Hun mener også, at den store efterspørgsel efter at få hjælp på klinikkerne bør være et signal til samfundet – arbejdsgivere og fagbevægelse – om, at der også generelt kan være en udfordring i forhold til, hvordan vi indretter balancen mellem familie- og arbejdsliv.

»Det er ikke nok at sige til den enkelte, at han eller hun bare skal trække vejret dybt helt ned i maven. På det individuelle plan skal vi handle ved for eksempel at oprette stressklinikker, men der kan også ligge en opgave i at skabe mere rummelige arbejdspladser,« siger Ninna Thomsen.

»Jeg troede faktisk, at jeg var god til stress »

Københavns Kommune arbejder nu på at lave en »light«-udgave af psykolog-forløbet, hvor der lægges op til, at stressramte dels kan hente noget materiale på nettet og dels kan deltage i cafémøder, hvor stress er på dagsordenen.

I sin offensiv for at hjælpe stressede danskere læner kommunen sig blandt andet op ad statistikker, eksempelvis sundhedsprofilen i Region Hovedstaden, hvor 23 procent af borgerne tilkendegiver, at de har et højt stressniveau, hvilket øger risikoen for bl.a. at udvikle hjerte-kar sygdomme og depression.

For »Ellen« på 30 år brændte det hele sammen, da hun på én og samme tid var i gang med at skrive speciale, havde studiejob og en nærtstående desuden fik konstateret en alvorlig sygdom. Af hensyn til fremtidige jobmuligheder ønsker hun ikke at stå frem, men hun vil gerne fortælle, hvordan stress-tilstanden gav sig til kende.

»Jeg troede faktisk, at jeg var god til stress og til at have mange bolde i luften. Men pludselig kammede det over. Jeg blev enormt stressramt og fik også nogle fysiske symptomer. Når jeg skulle sove, galopperede mit hjerte af sted, og jeg kunne glemme, hvilken vej, jeg stod på, hvis jeg skulle finde et eller andet sted hen,« fortæller »Ellen«.

Hun begyndte at gå hos en psykolog, som fortalte hende om det nye kommunale forløb. Her fik hun bl.a. lært forskellige meditationsteknikker og at tænke i nye, mere positive mønstre. Hun er dog stadig sygemeldt og kæmper med at nå helt ud på den anden side.

»Men jeg bruger det, jeg har lært, og selv om det lyder stort, vil jeg sige, at det har ændret mit liv. Jeg bruger det i mange situationer og er blevet bedre til at håndtere både stress og emotionelle ting uden at nå op i det røde felt,« siger »Ellen«.

Et følsomt problem

De fem stressklinikker i København er også etableret efter stærkt ønske fra de praktiserende læger, hvor stressramte fylder meget. På en stor klinik som Vesterbro Lægehus skønner lægerne, at de hver ser én patient om dagen med stress.

Ifølge praktiserende læge Anette Skov er indgangssætningen ofte, at »nu kan jeg ikke klare det længere«, og når lægerne spørger ind til, hvad det er, de ikke kan klare længere, blive de rigtigt kede af det og græder tit.

»Der er mange følelser involveret,« fortæller Anette Skov.

Typisk er det noget på jobbet, men det kan også være andre ting i livet, der udløser det. De har måske gået med symptomerne i længere tid, det vil sige manglende lyst, mangel på overskud, de sover skidt, og tankerne kører rundt. Så kommer der en konkret situation, så knækker filmen, og så går de til læge.

Nogle gange kan lægerne henvise dem til psykolog via en firmaordning. Men mange vil selv skulle betale, hvilket en del ikke vil have råd til, og dermed er en del hidtil havnet mellem to stole.

»Derfor er det en klar gevinst, at der nu er kommet et supergodt tilbud i København. Det har både patienterne og vi savnet,« siger Anette Skov.