Der findes et lille, muntert hjørne af København, hvor trafiksituationen er så grotesk, at den mere giver mindelser om snurrende kaotiske Mumbai i Indien end gennemregulerede Danmark.

Zoom ind på kantstenen ved Ingerslevsgade lige overfor DGI-byen ved Hovedbanegården.

Her afgår de såkaldte fjernbusser med destination mod europæiske hovedstæder og byer i Jylland. På hverdage – med stor stress. I weekender – tilsat fuldstændigt kaos.

Her forsøger de store, tunge turistbusser at bevæge sig mere smidigt end en 19-årig balletdanser, når de forsøger at parallelparkere de mange kilo på en strækning, hvor ventende biler bagved er ved at eksplodere af undertrykt road-rage.

Her bliver turister losset direkte af på cykelstien med den pittoreske udsigt til et trådhegn ind mod togsporene. Derefter hører de den hvæsende lyd fra københavnerne, der arrigt kommenterer turisternes forvirrende gåsegang henover vejbanen.

Værsgo! Velkommen til København.

I silende regn, hård kuling og strid blæst får de rejsende lov til at stå og vente uden tag over hovedet med busbilletten i hånden.

Når busserne endelig har mast sig på plads, begynder forhindringsløbet langs vejen efter den rette, fordi der ingen nummererede holdepladser eller informationstavler er.

Toiletter er der heller ingen af og en varm kop kaffe må man hente andetsteds.

Jeg cykler hver dag forbi dette bundpinlige hjørne af storbyen.

Måned for måned har jeg iagttaget, hvordan mængden af buspassagerer og nye busselskaber med billige rejsetilbud synes at vokse.

DSBs verdensfjerne priser er (heldigvis!) blevet overhalet indenom af entreprenante mennesker, der billigt fragter mennesker mod Jylland og Fyn. Samtidig får København besøg af godtfolk fra hele Europa, der stadig ser bussen som alternativt til en dyrere flybillet.

Jeg har selv med nød og næppe undgået at vælte alt fra midaldrende mænd med stålfarvede briller til unge med stenet blik og dreadlocks importeret direkte fra henholdsvis Fredericia og Berlin, fordi de er vadet direkte ud foran mig.

Jeg har i ren surmulende protest skræmt mængder af italienske studerende i dynejakker, der vist nok lider af en særlig form for desorientering.

Om sommeren bliver hele området forskønnet af store mængder af affald og efterladte cykelvogne og indkøbsvogne, når sultne typer fra Rumænien har været forbi hovedstaden.

Jeg har i weekender ventet på at hente den jyske del af familien på Ingerslevsgade og bevidnet, hvordan biler laver u-vendinger, busser bakker og folk løber over vejen i ét stort moderne spil kluddermutter.

Det er et under, at der ikke sker flere ulykker lige på det kvadrat af storbyen.

Jeg flyttede til København i begyndelsen af år 2000. Dengang afgik nogle af fjernbusserne fra den nu nedlagte gamle Ny Ellebjerg station.

Siden da har de været henvist til diverse kantstene rundt om i byen.

I andre europæiske storbyer har man store terminaler med ventesal og toiletfaciliteter. Selv i en by som Svendborg har man formået at afsætte et areal i forlængelse af banegården til busserne.

Nu fortæller Københavns Kommune, at den er i dialog med staten om en fjernbusterminal, men datoen er endnu ikke sat.

Tilbage står: Hvor længe kan vi være det fortsatte bus-cirkus bekendt?