Et stigende antal københavnske mænd og kvinder falder i kløerne på ekstremistiske kræfter og lader sig radikalisere. Derfor opruster Københavns Kommune nu sin antiradikaliseringsindsats for at imødegå den stigende udfordring.
»Jeg er enormt glad for, at det er lykkedes at sikre penge til, at det vigtige antiradikaliseringsarbejde, der bliver udført i VINK (Københavns Kommunes Center for Inklusion og Beskæftigelse, red.), bliver styrket,« siger beskæftigelses- og integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev, (R).
»Det er det største og mest ambitiøse budget, jeg har været med til at vedtage, og det afspejler den stigende og internationale udfordring, vi står overfor.«
Budgettet er vedtaget på tværs af partierne med undtagelse af Enhedslisten. En ekspertgruppe med den internationalt anerkendte forsker Magnus Ranstorp i spidsen har anbefalet, at København styrker VINK, hvilket er lykkedes under budgetforhandlingerne. Det betyder blandt andet fire ekstra medarbejdere.
En kraftig oprustning i forhold til de to, der er fuldtidsansat i dag. Ekspertgruppen har også anbefalet, at man skaber en ny koordineringsenhed, som skal samle VINK, SSP, Københavns Politi, Kriminalforsorgen og andre relevante aktører. Det ønske bliver også opfyldt og træder i kraft frem mod januar.
»Det er afgørende, at vi skaber et bedre tværgående overblik, så ingen borgere bliver tabt mellem offentlige instanser. Derfor er det oplagt at samle alle de forskellige enheders kompetencer i ét fælles forum,« siger Anna Mee Allerslev.
Tidlig og aggressiv rekruttering
København har været vidne til en mere aggressiv radikalisering og tidlig rekruttering. Alene i årets første seks måneder modtog kommunen 49 såkaldte bekymringshenvendelser.
Processen er accelereret: Sidste år modtog kommunen 60 henvendelser og i de tre foregående år tilsammen 49. Næsten alle handler om bekymring for islamisme og militant islamisme. Med til billedet hører dog, at iagttagere er blevet langt mere opmærksomme på radikaliseringstegn og derfor indberetter flere – selv om nogen af dem måske er grundløse.
Magnus Ranstorp, der er forskningschef ved Försvarshögskolan i Stockholm og har ledet ekspertgruppen, siger:
»Målet er at skabe et 360 graders overbliksbillede af situationen, så vi ikke lader nogen slippe igennem sprækkerne som Omar El-Hussein (gerningsmanden bag skudattentaterne i februar i København, red.).«
Havde kommunen haft viden om, at Omar El-Hussein var blevet radikaliseret i løbet af det år, han sad varetægtsfængslet, havde man måske ageret anderledes, da den 22-årige mand tolv dage inden skuddrabene forgæves opsøgte jobcenteret for unge, Ungecentret, for at få hjælp til at få et job og en bolig.
De øgede midler skal bl.a. bruges til at styrke samarbejdet med borgere og demokratisksindede muslimske miljøer. »De er nøglen til at nå de unge,« understreger borgmesteren. Undervisning i demokratiske værdier skal styrkes i skoler. Kommunen vil også afholde flere kurser for pårørende og forældre i, hvordan man undgår radikalisering og oprette forældrenetværk.
Flere af ekspertgruppens anbefalinger er på kanten af, hvad der er kutyme for og hjemmel til i dansk lovgivning. Det gælder bl.a. en opfordring til, at flere myndigheder end PET kender til radikaliserede fanger, at løsladelse før tid betinges af, at den, der løslades, samarbejder med relevante myndigheder samt en såkaldt pin point-metode, der følger radikaliserede og deres miljøer tæt. Disse forslag ligger stadig til vurdering i Justitsministeriet.