Kasper Høgsberg arbejder med IT hos DONG Energy i Gentofte. John Kibuka har ogå arbejdet med IT i sit hjemland, Uganda. Han kom til Danmark for et halvt år siden med sin danske hustru. Hver måned mødes de to mænd på Kasper Høgsbergs arbejdsplads, hvor de spiser frokost, drikker kaffe og taler om alt det, som nye venner taler om. De er sat sammen via Københavns Kommunes særlige program for nyankomne udlændinge. Formålet er at give udlændinge en mentor, der kan hjælpe dem og gøre deres ophold i Danmark nemmere.

»Jeg synes, det er så inspirerende at kende en fyr fra Afrika, der kan give mig en helt ny tilgang til min egen lille trygge tilværelse. Det giver mig både noget personligt og fagligt. Og så vil jeg gerne være med til at give et positivt intryk af os danskere. Vi er ikke så tillukkede, som vi har ry for,« siger Kasper Høgsberg på 26 år.

Indtil videre har han primært hjulpet John Kibuka med at skrive ansøgninger til et job.

Netop deres fællesskab er én af grundene til, at København er gået frem fra en 11. plads i 2011 til en 4. plads i år i den årlige opgørelse fra ICC, Intercultural Cities, der hvert år sammenligner integrationen af udlændinge i en lang række storbyer med over 200.000 indbyggere. Målingen er baseret på et spørgeskema med 69 indikatorer som velkomst af udlændinge, konfliktløsning, ligebehandling og mangfoldighed - f.eks. blandt kommunens ansatte. København ligger foran byer som Barcelona og Montreal og lige efter Oslo, Zürich og Dublin.

Sammen med en forbedret velkomst til nyankomne indvandrere skyldes fremgangen for integrationen blandt andet, at 250 virksomheder og organisationer i København har skrevet under på et såkaldt mangfoldighedscharter, der skal fremme mangfoldigheden og accepten af hinanden i København - herunder er også et mangfoldighedsboard, hvor hovedstadens erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner drøfter udfordringer og forbedringer for integrationen af udlændinge og rådgiver kommunen.

Det er resultaterne, der tæller

Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev (R), siger til Berlingske, at hovedstaden først og fremmest kan være stolte af, at København bliver fremhævet internationalt, samt den reelle indsats for integrationen.

»Det er selvfølgelig resultaterne og kernedriften, der betyder noget, og her går det den rette vej for både jobskabelsen og trygheden. Men vi må ikke stoppe her, det kan blive bedre endnu,« siger hun og understreger, at København i 2015 har et mål om at være den mest inkluderende storby i Europa.

»En mangfoldig by gør os både økonomisk og kulturelt rigere,« siger hun.

Lars Goldschmidt, direktør i DI og medlem af mangfoldighedsboardet, mener, at erhvervslivet kan støtte integrationen ved at tilkendegive, at alle menneskers ressourcer kan bidrage med noget i virksomhederne.

»Det gælder både på signalniveau, men også ved at ansætte udlændinge. Den væsentligeste faktor for deres integration er at komme ind på arbejdsmarkedet og få kolleger og en placering i samfundet.«

Plads til forbedring

Selv om København ligger godt placeret generelt, anbefaler ICC en række forbedringer i København. Blandt andet en styrket indsats for at rekruttere minoriteter til lederstillinger, at folkeskolelærerne i højere grad afspejler befolkningssammensætningen samt mere støtte til modersmålsundervising til både ansatte i kommunen og medarbejdere på virksomheder.

Samtidig understreger Anna Mee Allerslev, at der skal gøres en større indsats i København for at få flere nydanskere ind i skolebestyrelser og i Borgerrepræsentationen.

»Jeg tror, det gør en reel forskel, når man forpligter sig,« siger hun.

John Kibuka er foreløbig glad for at bo i Danmark. Han har endnu ikke fundet et job. Til gengæld har han fået en lille datter og et tilsagn om at starte på IT-Universitetet i København til september. Han skal læse IT og økonomi.

»Jeg er blevet godt modtaget i Danmark. Mange danskere er åbne over for udlændinge, særligt dem, der selv har været ude at opleve verden. Og så har Kasper været meget informativ og hjulpet mig meget,« siger han.