Tilbage i København efter lidt for meget øl og røg og al for mange smukke pigeben til at kunne holde hovedet bare nogenlunde køligt og kroppen ingenlunde intakt.

I skrivende stund priser jeg mig lykkelig for, at mit levebrød er snik-snak på skrift langt fra tal og formler, langt fra service og regnskab, hvor simple fejl kan resultere i økonomiske konsekvenser og chefers ildrøde hoveder.

Den del af København er heldigvis ikke min virkelighed.

Når festivalen er forbi, plejer jeg at få en følelse af afsavn og bristede illusioner. Alt det skønne og umiddelbare er forsvundet med ét. Anarkiet en saga blot.

Efter ni dage med rock n roll står den på lidt for lidt jazz, lidt færre øl, lidt færre smøger og desværre også færre lange, solbrune stænger.

Jeg vil uden tvivl få bedre søvn, og min mad vil bestå af fuldkorn, fisk og frugter. Som kulturnarkoman vil jeg spejde efter koncerter, jeg vil læse bøger i solen og se film, når kroppen falder til ro.

Fint nok, men det er fanme ikke Roskildes uforudsigelighed, hvor man lever i nuet og gør, hvad der lige byder sig.

Jeg elsker jazz, men har en følelse af, at jeg ikke aner, hvad jeg skal lave, og hvor jeg skal gå hen. Alt er så at sige uoverskueligt, konventionelt og kedeligt. Når jeg tager til koncert og smider 150 kroner, vil der så være fulde, skøre mennesker og piger i mange farver oven i billetten? Eller vil der være lidt for mange seriøse mennesker, som hellere vil stene ud i luften end at slå sig løs med hverandre?

I aften overvejer jeg at se Lotte Anker på Litteraturhaus i Møllegade, en dansk saxofonist hyldet i NYC. Det bliver helt sikkert fedt, men garanteret også lidt kedeligt og munkeagtigt.

For selvom jazzmusik oser af NU-stemning, ligner tilskuerne ofte statuer i marmorkirker, der somehow formår at savle ned i en enkelt fadøl i to og en halv time. Intet under, at jazzen har det hårdt med alle de nærigrøve.

Nej du, pulsen skal op i København, og det kan ske ved at tage Roskildes umiddelbarhed med hjem.

Inviter vennerne med til koncert og kør jer selv lidt op, glem uret derhjemme, tag ud på byens beværtninger, gå over til pigen i baren, vær ligeglad med en afvisning, tag ud om eftermiddagen, på cafeer og læs bøger, drik dig småberuset under solen og gå langs søerne, ned ad Vesterbrogade og bare iagttag, tag i biografen og se film, gå på kunstmuseum i Ishøj, tag i skoven, bare gør et eller andet uden for husets fire vægge og gør det med morskab og impulsivitet. Be American. Det vil gøre livet i København og omegn et lettere sted at være.